Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Kina. Indrejst i 1991. Flygtningenævnet udtalte:Klageren er kinesisk statsborger fra Shanghai, Kina. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i begyndelsen af] 1991 og at han [i sommeren] 1991 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens dagældende § 7, stk. 2 (de facto). Det fremgår af Det Centrale Personre-gister, at klageren [i begyndelsen af] 2006 er registreret som udrejst til udlandet. [I efteråret] 2018 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens dagældende § 7, stk. 2 (de facto), var bortfaldet, jf. udlændingelovens 17, stk. 1, jf. § 17, stk. 4 og § 17 a, stk. 2, idet klageren har opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Flygtningenævnet lægger efter det oplyste til grund, at klageren i 2006 ud-rejste af Danmark til Kina for at modtage traditionel kinesisk behandling mod sygdom, og at han under sit ophold fik tilbudt et års ansættelse i Kina. Det lægges videre til grund, at klageren siden har opholdt sig i Kina. Det lægges endvidere til grund, at klageren [i foråret] 2010 på det danske generalkonsulat i Guangzhou, Kina, fik udstedt et dansk, provisorisk pas. [I efteråret] 2011 udrejste klageren af Kina ved brug af sit kinesiske nationalitetspas til Italien, hvorfra han returnerede til Kina [i efteråret] 2011. [I foråret] 2018 blev klageren afvist i Kastrup Lufthavn, hvor han forsøgte at indrejse i Danmark og bl.a. fremviste det danske provisoriske pas. Selvom det lægges til grund, at klagerens ansættelse og arbejdsgiver har været imod hans tilbagerejse til Danmark, finder nævnet, at klageren ikke har været afskåret fra at rette henvendelse til de dan-ske myndigheder i årene fra 2006 og frem. Navnlig har han i forbindelse med udstedelsen af det provisoriske danske pas i [foråret] 2010 og under sin rejse til Italien i [efteråret] 2011 haft mu-lighed for dette. Flygtningenævnet finder under disse omstændigheder, at klageren har opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder, og at han frivilligt har taget bopæl i hjemlandet, jf. herved udlændingelovens § 17, stk. 1, og § 17, stk. 4. Af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse af 23. oktober 2018, finder Flygtningenævnet ikke, at der i medfør af udlændingelovens § 17, stk. 3, er grundlag for at bestemme, at opholdstilladel-sen ikke skal anses for bortfaldet. Flygtningenævnet finder endvidere, at klageren efter det oply-ste har taget varigt ophold i Kina, og at han har opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Betingelserne for bortfald af opholdstilladelsen i medfør af udlæn-dingelovens § 17 a, stk. 1, nr. 1, er derfor tillige opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." kina/2019/1/smla
