Nævnet meddelte i juni 2018 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Kina. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hankineser og Falun Gong-udøver fra distriktet Wuchang i byen Wuhan i Hubei-provinsen, Kina. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger, men hun har været medlem af Falun Gong-bevægelsen siden 1997. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kina frygter at blive efterstræbt og udsat for tortur af det kom-munistiske kinesiske styre, idet hun er tilhænger af Falun Gong. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hun har været tilhænger af Falun Gong siden 1997. Falun Gong hører un-der Qigong, som er en kinesisk måde at styrke sig selv og betragtes ikke som en religion. Frem til 1999, hvor Falun Gong blev kriminaliseret i Kina, var hun souschef i Falun Gongs afdeling i Changshas. Herefter blev hun koordinator og videregav informationer til de øvrige medlemmer af Falun Gong. [I sommeren] 1999 blev hun anholdt af de kinesiske myndigheder på grund af sin tilknytning til Falun Gong og tilbageholdt i tre dage på politistationen i Wuhan. [I sommeren] 1999 blev hun anholdt på ny og tilbageholdt i 37 i dage Wuhan kvindefængsel. I 2003 blev hun igen anholdt og anbragt i Wuhanfængslet i 37 dage. I 2003 eller 2004 blev ansøgerens ægtefælle anholdt, fordi han var medlem af Falun Gong. I april 2006 blev ansøgerens ægtefælle anholdt af de kinesiske myndigheders kontor 610, der er en særlig afdeling, som tager sig af Falun Gong-medlemmer, og placeret i et Brainwash-center. I 2007 blev Ansøgeren anholdt foran det Brain-wash-center, som hendes ægtefælle var tilbageholdt i. Hun blev tilbageholdt i fire og en halv må-ned. Ægtefællen blev løsladt efter omkring et år, men blev i 2010 anholdt igen. De Olympiske Lege skulle afholdes i Kina i 2008. De kinesiske myndigheder slog derfor særligt hårdt ned på tilhængere af Falun Gong. [I foråret] 2008 underviste hun nogle børn af Falun Gong-praktiserende forældre. Myndighederne havde fået kendskab hertil og anholdt hende. Et andet medlem af Falun Gong, som ligeledes blev anholdt under forsamlingen, opgav oplysninger om ansøgeren til de kinesiske myndigheder. [I foråret] 2009 blev hun idømt syv års fængsel for at have deltaget i en ulovlig forsamling. Den [sommeren] 2009 blev dommen stadfæstet. Hun ud-stod straffen i Wuhan-fængslet og blev [i begyndelsen] af 2015 løsladt. Frem til udrejsen [i som-meren] 2015 skjulte hun sig hos sin lillebror og senere hos sin tidligere ægtefælles lillesøster. Efter sin indrejse i Danmark har ansøgeren følt sig overvåget og frygter, at de kinesiske myndigheder spionere mod hende. Hendes tidligere ægtefælle har [i sommeren] 2015 fortalt hende, at politiet i Shenzeng har ringet til ham og spurgt efter hende. [I sommeren] 2015 har ansøgeren fremsendt et anklageskrift mod den tidligere kinesiske præsident Jiang Zemin til Folkets Højeste Domstol og Folkets Højeste Protektorat, hvor hun blandt andet har gjort gældende, at det kinesiske regime har udsat hende for menneskerettighedskrænkelser. Under sit ophold i Danmark har ansøgeren fortsat sin deltagelse i den politiske debat om menneskerettigheder i Kina, herunder om Falun Gong og kriminel organhandel, idet hun har afholdt foredrag og skrevet artikler på nettet herom, samt deltaget i demonstrationer. Under et af disse foredrag mistænkte hun, at hun blev overvå-get, og har anmeldt forholdet til det danske politi. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forkla-ring om, at hun er falun gong tilhænger til grund. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren var viceinspektør for en falun gong organisation, og at hun i 2008 blev anholdt og senere idømt syv års fængsel og forsøgt omvendt under anvendelse af tortur og forsøg på hjerne-vask. Ansøgeren har forklaret troværdigt og detaljeret om disse forhold og begivenheder, der desuden er støttet af baggrundsoplysningerne og ansøgerens egen dokumentation. Flygtninge-nævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun trods den lange fængsels-straf var et særligt profileret medlem af falung gong, og Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren var efterlyst af myndighederne på udrejsetidspunktet. Der er herved lagt vægt på baggrundsoplysningerne om, hvad falun gong medlemmer hovedsagelig dømmes for, når de er stærk profilerede og når de ikke er og på, at ansøgeren kunne udrejse legalt på sit eget pas. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring og dokumentationen i sagen til grund, at ansøgeren i Danmark har haft omfattende aktiviteter både på danske og udenlandske medier, ligesom hun har holdt foredrag, givet interviews og medvirket med en fortælling om sin situation i en bog og demonstreret blandt andet foran Den Kinesiske Ambassade og Københavns Rådhus. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at de kinesiske myndigheder i hvert fald i form af Den Kinesiske Ambassade i Danmark har kendskab til ansøgeren og hendes holdninger både til falun gong og til menneskerettighedssituationen i Kina. Herefter, og efter en samlet vurdering af ansø-gerens forhold, herunder at hun har siddet syv år i fængsel for falun gong aktiviteter og hendes omfattende aktiviteter for falun gong og øvrige politiske aktiviteter i Danmark, finder Flygtnin-genævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Kina risikerer asylbe-grundende forfølgelse. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” kina/2018/1/smla
