Nævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Kina. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk Han og kristen fra [byen A] Fujian, Kina. Ansøgeren har ikke været med-lem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kina frygter at blive fængslet og i værste fald henrettet af de kinesiske myndigheder som følge af, at han og andre har anlagt sag som følge af, at deres huse er blevet eksproprieret af myndighederne, idet der skulle anlægges en vej. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans families bo-pæl [i sommeren] 2008 blev revet ned af myndighederne, fordi der skulle anlægges en offentlig vej gennem landsbyen, hvor de boede. Ansøgeren kom i slagsmål med politiet. Han blev herun-der slået på armen, så han brækkede denne, ligesom han blev slået på læben, så denne flækkede og måtte syes, ligesom han mistede nogle tænder. Ansøgeren var efterfølgende indlagt på hospi-talet i tre dage. I [sommeren] 2011 protesterede ansøgeren sammen med andre berørte mod ned-rivningen foran retten i Fuzhou, hvorefter de alle blev anholdt af politiet. Ansøgeren var fængs-let i fire måneder. I [slutningen af] 2011 protesterede ansøgeren igen sammen med andre berør-te foran provinsretten i Fujian, hvorefter de alle igen blev anholdt af politiet. Ansøgeren blev fængslet frem til [efteråret] 2012, hvorefter han blev løsladt. Ansøgeren opholdt sig frem til sin udrejse i [efteråret] 2013 i byen [G], hvor han anvendte et falsk id-kort af frygt for, at han var eftersøgt af politiet. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en asylansøger at sandsynliggøre sin identitet og det asylmotiv, han påberåber sig. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøge-ren er kinesisk statsborger, men nævnet finder ikke herudover, at ansøgeren har sandsynliggjort sin identitet. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren først søgte asyl, da han blev pågrebet af politiet i forbindelse med kontrol af arbejde på en restaurant. Ansøgeren er uden identitetsdo-kumenter og rejsedokumenter, og han oplyste en anden identitet og fødedato til politiet, end den han har oplyst i forbindelse med asylsagen. Han har endvidere afgivet forskellig forklaring om, hvornår han er indrejst her i landet. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren har sand-synliggjort sit asylmotiv. Nævnet henviser, udover bemærkningerne ovenfor vedrørende identi-teten, til, at ansøgerens forklaring om selve asylmotivet og de forhold, han blev udsat for efter-følgende, ikke er ganske klar, og at hans forklaring om udrejsen er usandsynlig. Flygtningenæv-net finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Kina. Flygtningenævnet finder af de samme grunde ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på en torturundersøgelse af ansøgeren. Nævnet bemærker endvidere, at de skader, ansøgeren har påberåbt sig, efter ansøgerens forklaring er opstået under slagsmål med politiet, og at han ikke har påberåbt sig at have været udsat for fysiske overgreb i forbindelse med de to tilbageholdel-ser, han har påberåbt sig. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. "" kina/2015/6/smla
