Nævnet stadfæstede i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Kenya. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk luo og protestantisk kristen af trosretning fra [by], Nyanza, Kenya. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hun og hendes datter vil blive slået ihjel af bagmanden samt personer i relation til ham, der arrangerede rejsen til Danmark. Videre frygter ansøgeren, at de samme personer vil kidnappe hendes barn. Endvidere har ansøgeren henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin bror, [A], idet bagmanden og andre i relation til ham truer broren på livet som følge af ansøgerens manglende afbetaling på gælden. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun underskrev to kontrakter i forbindelse med sin kontakt til bagmanden i Kenya. Af den ene kontrakt fremgik det, at hun skyldte bagmanden 50.000 euro. Beløbet skulle hun afbetale ved at arbejde i Danmark. Ansøgeren har også underskrevet en anden kontrakt, kaldet en ”blodkontrakt”, hvorpå det fremgik, at såfremt hun ikke betalte sin gæld til bagmanden, ville ansøgerens bror, [A], blive slået ihjel. Endvidere har ansøgeren oplyst, at hun blev tvunget til at arbejde som prostitueret og blev voldtaget, da hun ankom til Danmark. Ansøgeren er blevet slået og har fået hældt kogende vand over sig af de fem mænd, der arbejder i Danmark for bagmanden i Kenya. Videre har de fem mænd i Danmark truet med at slå ansøgeren ihjel samt kidnappe hendes datter. I [efteråret] 2014 flygtede ansøgeren fra den lejlighed, hun opholdt sig i. Bagmanden og [A] ringede gentagne gange til ansøgeren efter flugten. Ved et af opkaldene fra [A] tog ansøgeren telefonen. Det viste sig, at han var sammen med bagmanden. Bagmanden truede med at slå broren ihjel, såfremt hun ikke afbetalte sin gæld ved at arbejde som prostitueret. Han fortalte videre, at den forretning, broren ejede, var blevet brændt ned som følge af den manglende afbetaling. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med en bagmand og et ukendt antal personer i Kenya, der har tvunget hende til at arbejde som prostitueret i Danmark i en årrække. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at ansøgerens asylmotiv er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren må således i konflikten med de personer, som har formidlet menneskehandlen, henvises til at søge de kenyanske myndigheders beskyttelse i forhold til sig selv og sin datter, der er født under opholdet i Danmark. Det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at menneskehandel er strafbart i Kenya, og at myndighederne – om end indsatsen er utilstrækkelig – gør sig bestræbelser på at eliminere og retsforfølge trafficking samt yde bistand til personer, der har været udsat for trafficking. Der kan navnlig henvises til United States Department of State, ”2019 Trafficking in Persons Report: Kenya”, 20. juni 2019. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at bagmanden i Kenya angiveligt skulle have forbindelse til de kenyanske myndigheder. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med sin bror [A], der kan danne grundlag for beskyttelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet har i den forbindelse ligesom Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om denne del af asylmotivet ikke fremstår overbevisende henset til, at ansøgeren også har forklaret, at hun elsker sin bror, og at hun håber, at han vil tilgive hende. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Kenya vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun vil befinde sig i en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at udsætte sagen på nærmere afklaring af faderskabssagen vedrørende ansøgers barn, [B], født [efteråret] 2018. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Keny/2020/2/AMKJ
