Nævnet stadfæstede i december og 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Israel. Indrejst i 2020.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er israelsk statsborger af indisk oprindelse og ateist fra Israel. Ansøgeren har oplyst, at han har samarbejdet med pro-palæstinensiske grupper og organisationer både nationale og internationale. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Israel frygter, at han vil få problemer med sikkerhedstjenesten, Mossad, samt højreorienterede bosættergrupper. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han har nægtet at aftjene i militæret, og at han er deserteret. Ansøgeren har videre oplyst, at han har arbejdet med venstreorienterede grupper for at dokumentere overgreb mod palæstinensere. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren i omkring 2001 deserterede fra militærtjeneste i Israel, og at han blev straffet herfor med fængsel i 3 måneder. Det lægges endvidere til grund, at ansøgeren i 2016 og 2018 er blevet afhørt af sikkerhedspolitiet i Israel og fik beslaglagt sit kamera efter, at ansøgeren havde fotograferet israelske militæranlæg og havde viderebragt billederne og oplysninger om militæret til pro-palæstinensiske grupper og på Facebook havde kritiseret Israels behandling af palæstinensere, ligesom ansøgeren i 2020 blev stoppet af civilklædte personer fra sikkerhedstjenesten, som beslaglagde ansøgerens mobiltelefon. Endelig lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren er blevet udsat for mundtlige trusler af israelske bosættere som følge af hans pro-palæstinensiske holdninger. Flygtningenævnet bemærker at ansøgeren fik fornyet sit israelske pas den [i vinteren] 2020, og at han udrejste lovligt af Israel. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han som følge af konflikter med de israelske myndigheder har været eller risikerer at blive udsat for asylbegrundende forhold, og at han heller ikke har sandsynliggjort, at de mundtlige trusler, han har været udsat for fra israelske bosætteres side, har en sådan karakter eller intensitet, at det kan sidestilles med asylbegrundende forfølgelse. Ansøgeren, som ikke har afgivet forklaring for Flygtningenævnet, har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Israel vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” isra/2020/1/aca
