Nævnet stadfæstede i januar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: "Ansøgeren er etnisk kurder og ikke troende fra Sanandaj, Kurdistan, Iran. Ansøgeren har været medlem af partiet Komala i 1999-2000 og Kurdistans Demokratiske Parti (KDP) fra 2000-2003. Efter sin indrejse i Danmark, er ansøgeren blevet politisk aktiv for Komala igen. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive anholdt, udsat for fysiske overgreb eller henrettet af de iranske myndigheder, idet han, sammen med sin familie, er aktiv for det politiske parti Komala, og idet han er udrejst af Iran på trods af, at han ved dom er blevet pålagt meldepligt ved myndighederne. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i 1999 oplevede problemer med de iranske myndigheder, idet han havde deltaget i en demonstration i Sanandaj. I [foråret] 1999 udrejste ansøgeren af Iran og tog ophold på Komala-basen, Zargeus, i Irak. Ansøgeren blev herefter medlem af partiet Komala. Ansøgeren var medlem af partiet i omkring et år, og meldte sig herefter ud, idet der skete ændringer i partiet. Omkring en til to måneder senere, blev ansøgeren medlem af KDP, og han tog derfor ophold på KDP-basen, Koyeh, i Irak, tæt på Sulaymaniyah. Til daglig arbejdede ansøgeren som peshmerga på basen. I 2003 rejste ansøgeren til Tyrkiet, fordi han ville se sin søn. Han opholdte sig i Tyrkiet indtil 2008, hvor han blev deporteret til Iran. Ansøgeren blev sendt til Sanandaj og blev afleveret hos de iranske væbnede styrker, Sepah. Ansøgeren blev udsat for tortur og tilstod sine politiske aktiviteter. Grundet sine aktiviteter for partiet Komala, blev ansøgeren idømt en straf på fire års fængsel og otte års eksil i Semnan. Ansøgeren afsonede sin fængselsstraf, hvorefter han rejste til Semnan for at leve i eksil. I perioden hvor ansøgeren levede i eksil, havde han meldepligt hos myndighederne tre gane om ugen. Til sidst kunne ansøgeren ikke længere holde forholdene i Semnan ud, og i februar eller marts 2018 rejste han derfor tilbage til Sanandaj. Ansøgeren levede skjult i Sanandaj i omkring en måned, hvorefter han udrejste illegalt af Iran. Efter sin ankomst til Danmark er ansøgeren igen begyndt at lave aktiviteter for Komala, herunder blandt andet ved at deltage i demonstrationer og brede partiets budskab. Ansøgeren tilhører den fraktion af Komala, som er ledet af Ibrahim Alizade. Ansøgeren føler sig som medlem af og en del af Komala-familien, selvom han ikke på nuværende tidspunkt er officielt medlem af partiet. Vedrørende ansøgerens oprindelige asylmotiv kan Flygtningenævnet ikke lægge dennes forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren har været politisk aktiv i Irak i perioden fra 2000-2003. Derimod finder Flygtningenævnet at måtte tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at han efterfølgende er idømt fire års fængsel og otte års forvisning. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren i denne periode har kunne få udstedt identitetspapirer og i 2016 et pas. Ansøgeren har i øvrigt ikke på nogen måde, andet end ved sin forklaring, kunne sandsynligøre oplysninger om den idømte straf. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed, må det tillægges væsentlig betydning, at han ved oplysnings- og motivsamtalen den 11. september 2020 alene har forklaret om to ægteskaber og på udtrykkelig forespørgsel har bekræftet, at han ikke har været i andre ægteskaber. Efter de danske myndigheders undersøgelser af ansøgerens forhold har ansøgeren erkendt, at han har været i et yderligere ægteskab. Ansøgerens forklaring om baggrunden for og omstændighederne ved indgåelsen af dette ægteskab og den efterfølgende skilsmisse, som alt sammen skulle være foregået mens ansøgeren sad fængslet for en politisk motiveret lovovertrædelse, må tilsidesættes som utroværdig. Det findes endvidere påfaldende, at ansøgeren har søgt asyl efter to gange at have fået afslag på besøgsvisum. Flygtningenævnet må herefter lægge til grund, at ansøgeren uanset sine politiske aktiviteter i Irak, efterfølgende har været i stand til at bo i en længere periode i Iran og herunder både søge om visum til Danmark og få udstedt pas. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at det af ansøgerens påberåbte oprindelige asylmotiv kan føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. For så vidt angår ansøgerens politiske aktiviteter efter, at han har forladt Iran, finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren må anses for uprofileret i forhold til de iranske myndigheder. Flertallet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren, efter at have været udmeldt af diverse politiske partier, vælger at genoptage sin aktivitet efter at være ankommet til Europa. De begrænsede aktiviteter, som ansøgeren har kunne dokumentere for Flygtningenævnet og som til dels består i tilstedeværelse ved møder og demonstrationer med talrige andre deltagere, har ikke en sådan karakter, at flertallet kan lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil befinde sig i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Iran/2021/7/MALC
