Nævnet stadfæstede i januar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra […], Azerbaijan Gharbi, Iran. Ansøgeren har sympatiseret med KDPI, siden han var 20 år gammel. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har været politisk aktiv. Subsidiært har han gjort gældende, at han er eksponeret over for de iranske myndigheder i kraft af sine politiske aktiviteter i Danmark. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han, siden han var omkring 20 år gammel, har talt positivt om KDPI. I 2008 undersøgte ansøgeren muligheden for at få sin fars lig udleveret. Ansøgeren fik at vide af myndighederne, at der ville ske ham noget slemt, såfremt han søgte efter sin fars lig. Ansøgeren har ligeledes henvist til, at han i 2009 deltog i en demonstration i Teheran imod valgsvindel. Ansøgeren forlod demonstrationen, fordi myndighederne begyndte at skyde folk. Ansøgeren har endelig henvist til, at hans bopæl blev opsøgt af fire repræsentanter fra efterretningstjenesten [i slutningen af] 2014. Ansøgeren flygtede ud af huset og ud på gaden, hvor han blev skudt i venstre ben. Ansøgeren blev anholdt og var tilbageholdt i to måneder. Under sin tilbageholdelse blev han udsat for trusler og fysiske overgreb. Ansøgeren blev derefter overført til fængslet i byen […], hvor han var fængslet frem til [efteråret] 2015. Ansøgeren flygtede fra fængslet, mens han var på uledsaget udgang. Ansøgeren udrejste herefter af Iran. Efter den nu foreliggende lægeundersøgelse må det lægges til grund, at Amnesti Internationals lægegruppe har konstateret impressioner i ansøgerens venstre læg, som er forenelige med skudsår, og at dette understøtter ansøgerens forklaring om at være skudt i benet i forbindelse med sin angivelige pågribelse [i slutningen af] 2014. Uanset dette kan Flygtningenævnet fortsat ikke lægge ansøgerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund, idet forklaringen herom overordnet fremstår utroværdig. Som følge heraf finder nævnet ikke grundlag for at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på foretagelse af yderligere undersøgelser af ansøgeren. Nævnet har ved troværdighedsvurderingen lagt vægt på, at ansøgeren ikke har afgivet en blot nogenlunde sandsynlig forklaring på, hvorfor han først i 2014 er blevet pågrebet af de iranske myndigheder med den begrundelse, at han i 2008 har søgt efter sin fars lig, at han i 2009 har deltaget i en demonstration, og at han er trådt i sin fars fodspor. I årene fra 2009 til 2014 har ansøgeren ifølge sin egen forklaring således hverken deltaget i demonstrationer, været medlem af et politisk parti eller på anden måde deltaget i politiske aktiviteter, men alene talt kurdernes sag i sin forretning til kunder, der selv var kurdere, og som overvejende var enige med ham. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har givet en sandsynlig forklaring på, hvorfor han først til Dansk Flygtningehjælp har oplyst, at han i et tilfælde forud for sin angivelige pågribelse er blevet opsøgt og truet af de iranske myndigheder i sin forretning, hvorimod han ikke har oplyst dette under sine samtaler med de danske udlændingemyndigheder. Nævnet finder således, at ansøgerens forklaring under nævnsmødet om, at han ikke ønskede at oplyse dette for ikke at belaste sig yderligere i forbindelse med en eventuel tilbagevenden til Iran, ikke er troværdig. Ansøgeren er således i forbindelse med sine samtaler med de danske udlændingemyndigheder blevet oplyst om, at hans forklaring ikke vil komme til de iranske myndigheders kundskab. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren ikke er eksponeret over for de iranske myndigheder i kraft af de aktiviteter, han har deltaget i i Danmark. Det må således lægges til grund, at ansøgeren siden 2018 har været medlem af KDPI i Danmark og har deltaget i en del aktiviteter, og at ansøgeren optræder på flere billeder, der blandt andet findes på partiets hjemmeside. Ansøgerens navn fremgår imidlertid ikke i forbindelse med de anførte billeder, og ansøgeren indtager efter det oplyste ikke en særlig rolle i partiet eller i de anførte aktiviteter. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2021/3/ajev
