Nævnet stadfæstede i maj 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 1984. ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er muslim fra [by], Azerbaijan, Iran og opvokset i Teheran og provinsen Azerbaijan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængsel af myndighederne, idet han ikke har aftjent sin militærtjeneste. Videre frygter han myndighederne, da han har delt en video på Facebook, hvor der bliver gjort grin med en imam. Yderligere har klageren oplyst, at han ikke kan vende tilbage til Iran, da han ikke længere har nogen tilknytning til Iran, idet han føler sig mere dansk end iransk. Endelig har han henvist til, at han ved en tilbagevenden ikke kan modtage den nødvendige medicinalbehandling i Iran. Klageren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han blev indkaldt til at aftjene militærtjeneste kort tid inden han udrejste af Iran i 1984. Som sanktion for, at han var udeblevet fra militærtjeneste, blev hans far idømt tre måneders fængsel. Videre har han henvist til, at klageren delte facebookvideoen for omkring fire år siden. Han har senere erfaret, at flere personer som er tilhængere af den optrædende i videoen, er blevet idømt 14 års fængsel. Klageren har efterfølgende forklaret, at han faktisk aftjente en del af værnepligten, jf. nedenfor. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Vedrørende klagerens værnepligtsforhold har klageren i forbindelse med sin indrejse i Danmark i 1984 forklaret, at han ikke har aftjent værnepligt og at det i øvrigt var i 1981 at han unddrog sig militærtjeneste. Ved § 31-samtalen [i vinteren] 2019 forklarede klageren, at han ikke havde aftjent militærtjeneste. Senere hen har han ved sin advokats indlæg til Flygtningenævnet forklaret, at han faktisk aftjente værnepligt i syv måneder og deltog ved fronten i krigen mod Irak. Ved fremmødet i Flygtningenævnet har klageren ikke kunne give nogen rimelig forklaring på disse væsentlige uoverensstemmelser. For så vidt angår klagerens risiko ved tilbagevenden til Iran må Flygtningenævnet tillægge det afgørende betydning, at klageren efter sin egen forklaring tre gange, efter at han fik opholdstilladelse i Danmark, har været i Iran, heraf to gange hvor han frivilligt indrejste i og uhindret udrejste af landet. Ved indrejsen i 2004 benyttede klageren efter sin egen forklaring et rejsedokument udstedt af den iranske ambassade i København. Han fik endvidere udstedt et ægte iransk pas under sit ophold i landet. Også dette taler afgørende imod, at klageren skulle have nogen aktuel konflikt med de iranske myndigheder. Den omstændighed at klageren har delt et enkelt facebookopslag, hvor der angiveligt gøres grin med en imam, er ikke et forhold, der kan antages at være de iranske myndigheder bekendt eller i øvrigt at kunne have væsentlige negative konsekvenser for klageren ved en tilbagevenden til Iran. De af klageren påberåbte socioøkonomiske forhold herunder vedrørende klagerens helbred kan ikke tillægges afgørende betydning. Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til spørgsmålet om udelukkelse efter udlændingelovens § 10. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2020/37/IMBS
