Nævnet stadfæstede i november 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Eritrea. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Udlændingestyrelsen har tilkendegivet, at klageren isoleret er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og at udlændingelovens § 31 er til hinder for, at han udsendes tvangsmæssigt til sit hjemland. Det skal herefter vurderes, om der foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet lægger ved denne vurdering vægt på, at klageren blev idømt fængsel i syv måneder og udvist ved Vestre Landsrets ankedom [i foråret 2019]. Sagen vedrørte blandt andet fire voldsforhold, heraf de to begået i forlængelse af hinanden og et forhold af overtrædelse af knivloven, idet han uden tilladelse havde besiddet en køkkenkniv med en klingelængde på 17,5 cm. Af de to sammenhængende voldsforhold blev det ene henført til straffelovens § 245, stk. 1. Kriminaliteten blev begået fra slutningen af 2017 til slutningen af 2018. Der er i forbindelse med efterfølgende sigtelser udarbejdet en retspsykiatrisk erklæring [i begyndelsen af 2020]. Det fremgår heraf, at klageren er fundet sindssyg, og at han er svært psykisk syg og formodentlig er lidende af skizofreni og fortsat behandlingskrævende. Det fremgår videre, at han ikke har nogen sygdomsindsigt. Klageren har forklaret, at han har det godt, og at han ikke er undergivet nogen form for behandling. Flygtningenævnet finder, at den kriminalitet, klageren er dømt for, må anses for særligt farlig, og nævnet finder efter en vurdering af kriminaliteten og klagerens personlige forhold, at klageren må anses for at udgøre en fare for samfundet. Nævnet bemærker herved, at kriminaliteten har fundet sted gennem et år og vedrører adskillige forhold. Betingelserne for udelukkelse er således opfyldt. Flygtningenævnet finder ikke, at der ved klagerens personlige forhold foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren alligevel skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. Erit/2020/19/CARA
