afgh202049

Nævnet stadfæstede i oktober 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk tadsjiker og sunni-muslim af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [primo] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af klagerens oprindelige asylsag, at klageren som asylmotiv henviste til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede, at hun og hendes datter ville blive slået ihjel af hendes svigerfamilie. Klageren henviste desuden til, at hun frygtede, at Taliban ville slå hende ihjel, fordi hendes svoger havde truet hende med at offentliggøre videooptagelser, hvori hun blev udsat for seksuelle overgreb. Klageren havde til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun blev giftet bort til sin ægtefælle og boede herefter hos sin svigerfamilie. Hver gang hendes ægtefælle var bortrejst blev hun udsat for vold og andre overgreb af sin svigerfamilie. Det resulterede i tre ufrivillige aborter, og at hendes datter blev født for tidligt. Omkring [efteråret] 2012 forsvandt hendes ægtefælle. Herefter eskalerede overgrebene fra klagerens svigerfamilie og de omfattede tillige overgreb på hendes datter. Ni til ti måneder efter begyndte klagerens svoger at begå seksuelle overgreb mod hende regelmæssigt. Klageren udrejste af Afghanistan to til tre måneder herefter. Klageren henvendte sig ikke til myndighederne, fordi hendes svigerfamilie havde forbindelser til politiet. I forbindelse med klagerens sag om forlængelse af hendes opholdstilladelse blev Udlændingestyrelsen bekendt med oplysninger på Facebook som indikerede, at klageren og hendes ægtefælle havde kontakt til klagerens svigerfamilie. Herunder, at medlemmer af hendes svigerfamilie muligvis havde besøgt klageren og hendes familie. Udlændingestyrelsen havde i forbindelse hermed både klageren og dennes ægtefælle til individuelle samtaler [i sommeren] 2019 med henblik på at afklare, om der var grundlag for at forlænge hendes opholdstilladelse. Klageren fastholdt under samtalen, at hun ikke kunne vende tilbage til sit hjemland, da hun frygtede at blive udsat for grove fysiske og seksuelle overgreb af sin svigerfamilie eller at de ville slå hende ihjel. Klageren henviste endvidere til, at hun frygtede det afghanske regime, Daesh og Taliban. Udlændingestyrelsen traf [i efteråret] 2019 afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet Udlændingestyrelsen fandt, at klageren havde opnået opholdstilladelsen ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1 og § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1. (lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017). Flygtningenævnet traf [ultimo] 2019 afgørelse om at stadfæste Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2019. Flygtningenævnet traf [i sommeren] 2020 afgørelse om at genoptage klagerens sag, således at klagerens sag sambehandles med klagerens datters sag for så vidt angår en fornyet vurdering efter udlændingelovens § 26, stk. 1. Som anført i Flygtningenævnets afgørelse af [ultimo] 2019, skal der i de tilfælde, hvor en opholdstilladelse er opnået ved svig, ikke tillægges spørgsmålet om, hvorvidt inddragelsen af opholdstilladelsen må antages at virke særligt belastende, samme vægt som i andre sager, hvor der ikke er udvist svig. Flygtningenævnet finder ikke at der er forelagt nævnet væsentlige nye oplysninger efter Flygtningenævnets afgørelse af [ultimo] 2019. Det må således lægges til grund, at klageren har begrænsede danskkundskaber, at klageren ikke har nogen reel tilknytning til arbejdsmarkedet, at klageren var 24 år gammel, da hun indrejste i Danmark, og nu er knap 30 år gammel, samt at hun ved tilbagerejse til Afghanistan vil kunne udrejse med sin ægtefælle og sine to børn. Herefter finder Flygtningenævnet ikke, at de i udlændingelovens § 26 nævnte hensyn kan føre til at inddragelse af klagerens opholdstilladelse undlades. Der er forelagt Flygtningenævnet omfattende oplysninger om klagerens helbredsforhold. Flygtningenævnet bemærker dog, at der i disse oplysninger i vidt omfang er henvist til klagerens oprindelige asylmotiv, som Flygtningenævnet tidligere har tilsidesat. Det om klagerens helbredsforhold oplyste kan herefter, og efter karakteren af helbredsoplysningerne, ikke føre til et andet resultat. Det må i øvrigt lægges til grund, at klageren vil have adgang til behandling for sine lidelser i Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”afgh/2020/49/EDO