Nævnet stadfæstede i juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2000. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk tajik og muslim af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi hans far havde en konflikt med Taliban. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far arbejdede for Røde Kors sammen med andre udlændinge. Klageren var mellem otte og ti år, da problemerne med Taliban opstod. Klagerens far blev tilbageholdt af Taliban to gange. Den ene gang blev faren tilbageholdt på hans arbejdsplads. Den anden gang skete tilbageholdelsen på familiens bopæl. Faren blev den ene gang tilbageholdt en tidlig morgen. På daværende tidspunkt havde klageren været ved slagteren sammen med sin farfar. Da de kom tilbage til familiens bopæl, så klageren, at der holdt to pickup biler, og at der stod en gruppe folk fra Taliban ved deres bopæl. Klageren løb op på førstesalen, hvor han så nogle folk fra Taliban. De ransagede huset og klagerens mors tøj. En mand fra Taliban slog også klagerens mor med et gevær. Klageren blev bange og løb over til naboen, hvor han gemte sig i fem til seks timer. Efter fem til seks timer kom klagerens mor og hentede ham. Klageren fandt ud af, at hans far var blevet tilbageholdt af Taliban. Klageren kan ikke præcist huske, hvor langt tid faren var tilbageholdt. Klageren far blev anden gang tilbageholdt i længere tid end første gang. På et tidspunkt oplyste klagerens mor, at han skulle pakke sine ting, idet de skulle rejse. De kørte i bil i lang tid, og da de stoppede, så klageren sin far. Faren var flygtet fra fængslet, hvor faren var tilbageholdt. De rejste derfra videre mod Europa. Klageren er født og opvokset i Kabul, indtil han var 10 til 11 år. Han har ikke haft personlige konflikter med nogen i Afghanistan. Klagerens far var tilbageholdt i to omgange forud for, at familien flygtede fra Afghanistan. Han blev begge gange løsladt, den ene gang mod betaling af et beløb. Den seneste anholdelse ligger 20 år tilbage. Under henvisning til, at klageren ved en tilbagevenden, må forudsættes at bosætte sig i Kabul, hvor Taliban ifølge baggrundsoplysninger har sværere ved at ramme folk og primært går efter profileret personer, og da klageren ikke kan vurderes at være profileret, da han ikke har haft personlige konflikter, da han kun var 11 år ved flugten, og da der kun er gået 20 år siden flugten, finder nævnet ikke, at udlændingelovens § 31, stk. 1 og 2, er til hinder for udsendelse af klageren til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2020/29/HZC
