Nævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: "Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra [By], Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter overgreb fra de syriske myndigheder, krigen og de generelle forhold i landet. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hendes ægtefælle har været tilhænger af den Frie Syriske Hær, og at han på et ukendt tidspunkt forsvandt i seks til syv måneder, fordi den Frie Syriske Hær krævede, at han skulle bære våben, hvorefter han udrejste af Syrien. Ansøger har videre oplyst, at myndighederne har opsøgt hendes ægtefælle seks til syv gange. Dette skete skiftevis på hendes mors og svigermors bopæl. Ansøgeren har yderligere oplyst, at hun var på bopælen fem ud af seks til syv gange, hvor hun personligt var i dialog med myndighederne. I forbindelse med opsøgningerne har myndighederne efterspurgt hendes ægtefælles opholdssted, hvortil hun fortalte personerne, at hun ikke vidste, hvor han var. Ansøgeren blev herefter truet med, at hun ville blive efterlyst af myndighederne, hvis de fandt frem til, at hun havde afgivet falske informationer om hendes ægtefælle. Ansøgeren har endvidere oplyst, at myndighederne tre til fire gange har opsøgt hendes mor, hvor der blev spurgt ind til hende, og at dette senest fandt sted for omkring tre måneder siden. Ansøgeren har videre oplyst, at kontrolposterne i Syrien udsætter kvinder for chikane. Ansøgeren har herom oplyst, at en myndighedsperson spurgte om hendes nummer ved en kontrolpost, hvorefter hun oplyste myndighedspersonen nummeret. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren [foråret 2015] blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og at hun indrejste i Danmark [foråret 2015]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at hun skulle være i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder som følge af hendes ægtefælles tilknytning til den Frie Syriske Hær. Nævnet har lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen ved ansøgerens ægtefælles afgørelse af [vinteren 2020] har afvist, at ansøgerens ægtefælle har et modsætningsforhold til de syriske myndigheder som følge af ovennævnte. Flygtningenævnet kan i øvrigt ikke lægge til grund, at ansøgeren skulle være i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren er udrejst legalt af Syrien ved brug af sit syriske nationalitetspas. Desuden har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren ca. en måned inden udrejsen af Syrien henvendte sig til et civilregistreringskontor i Damaskus med henblik på at få udstedt en personlig civilregistreringsattest, og at hun i den forbindelse ikke havde problemer med myndighederne. Det forhold, at ansøgeren ved en kontrolpost måtte udlevere sit nummer til en myndighedsperson, kan ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren efter episoden ikke har haft konflikter med denne person. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at ansøgeren eller hendes familie er blevet opsøgt af de syriske myndigheder som følge af ansøgerens ægtefælles forhold. Det forhold, at ansøgerens ægtefælle er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, kan ikke begrunde, at ansøgeren kan meddeles konsekvensstatus. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke opfylder de tidsmæssige betingelser for at få konsekvensstatus, idet ansøgeren udrejste af Syrien ca. 11 måneder efter ansøgerens ægtefælle, og at ansøgeren først har søgt asyl mere end 4 år efter ansøgerens indrejse i Danmark. De generelle forhold i Syrien kan ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. På denne baggrund, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i individuel og konkret risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller individuel og konkret risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren er udrejst fra [By], og det kan efter de aktuelle baggrundsoplysninger lægges til grund, at de syriske myndigheder har kontrollen i ansøgerens hjemområde, [By]. Flygtningenævnet har siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i [By] ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Da der ikke foreligger oplysninger, der kan føre til en ændret vurdering, er der herefter ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Der foreligger ikke oplysninger, der kan føre til en ændret vurdering, og der er derfor i øvrigt ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse."Syri/2021/22/MSI
