Nævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni muslim fra [X], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [en nærmere angiven dato i efteråret] 2015, og at hun [en nærmere angiven dato i efteråret] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Advokat [A] har [en nærmere angiven dato i foråret] 2020 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun i Syrien frygter de generelle forhold og den manglende sikkerhed, samt at hendes ægtefælle er blevet genindkaldt til militæret, og at hun ikke kan bo alene i Syrien. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 og § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren til oplysnings- og motivsamtalen [en nærmere angiven dato i foråret] 2016 har forklaret, at hun ikke har været forfulgt eller udsat for overgreb af asylretlig karakter i Syrien, og at hun ikke har haft konflikter med myndighederne i Syrien. Det forhold, at klageren frygter, at hun ved en tilbagevenden til Syrien, vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som følge af, at hendes ægtefælle er blevet genindkaldt til militæret, kan ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Der henvises til de foreliggende baggrundsoplysninger, hvoraf det blandt andet fremgår, at mange familiemedlemmer til personer, der har unddraget sig militærtjeneste, kan vende tilbage til Syrien uden af at opleve problemer med de syriske myndigheder af asylretlig karakter. De generelle forhold i Syrien kan ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Det forhold, at klagerens ægtefælle er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, kan ikke begrunde, at klageren kan meddeles konsekvensstatus. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren til oplysnings- og motivsamtalen [en nærmere angiven dato i foråret] 2016 har forklaret, at klageren og dennes ægtefælles ægteskab ikke er registreret ved de offentlige myndigheder i Syrien, og at hun alene har boet sammen med sin ægtefælle i 5 dage forud for udrejsen. På denne baggrund, finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i individuel og konkret risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller individuel og konkret risikofor overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2021/20/lby
