Nævnet omgjorde i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Dirik, Al Hasakah, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold. Klageren havde til støtte herfor oplyst, at der var krig i Syrien, og at de jævnlige bombardementer i Syrien påvirkede hendes psykiske tilstand. Klageren havde endvidere oplyst, at hun ønskede at leve en fredelig tilværelse med sine børn. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til de generelle forhold, ligesom har henvist til familiens politiske aktiviteter og konflikter med myndighederne. Flygtningenævnet er af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, enig i, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Det, som klageren har forklaret for Flygtningenævnet, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerens forklaring i det væsentlige ikke kan lægges til grund, idet klageren blandt andet har forklaret udbyggende om sin ægtefælle, sine sønner og svigersønners politiske aktiviteter, og om at familiens bolig ifølge en nabo blev opsøgt af myndighederne med henblik på at anholde familien kort tid før deres udrejse. Det forhold, at klageren og familiemedlemmer i Danmark har deltaget i en demonstration, kan heller ikke føre til en anden vurdering, da klageren ikke af den grund kan antages at være kommet i de syriske myndigheders søgelys, uanset om billeder af demonstrationen måtte være oplagt på Facebook. Flygtningenævnet er endvidere enig med Udlændingestyrelsen i, at de generelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Som anført af Udlændingestyrelsen skal Flygtningenævnet herefter tage stilling til, om det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse. Klageren er kurder og 63 år gammel. Hun forlod Syrien i ca. 2012 og indrejste i Danmark i 2016. Klageren er enlig kvinde, analfabet og har aldrig været på arbejdsmarkedet. Klageren har 9 voksne børn, hvoraf en enkelt søn bor i Sverige, mens resten bor i Danmark. Klageren har aldrig boet alene og har siden sin indrejse i Danmark boet hos en af sine voksne sønner og dennes familie, og klagerens yngste søn på 22 år bor nu også sammen med klageren. Flygtningenævnet lægger endvidere efter klagerens forklaring til grund, at hun er helt uden familie eller andet netværk i Syrien. På den baggrund og efter en samlet konkret vurdering finder Flygtningenævnet, at det for tiden vil være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser, jf. artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse. Flygtningenævnet forlænger derfor klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3.” Syri/2021/18/HZC
