Nævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber og kristen ortodoks af trosretning fra [en by], Syrien. Klageren har deltaget i møder og forsamlinger med andre kristne, hvor de har udtalt sig kritisk mod styret. Udlændingestyrelsen meddelte [en dato i efteråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at han ville blive slået ihjel eller fængslet af regimet, fordi han var modstander af regimet og havde udtalt sig kritisk herom til sine venner og sin familie. Klageren frygtede endvidere, at han ville blive slået ihjel af islamistiske grupper, fordi klageren tilhører det kristne mindretal. Udlændingestyrelsen har [en dato i slutningen af] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Udlændingestyrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at forholdene i Damaskus siden 2018 har ændret sig markant, hvorfor der ikke længere vurderes at være en reel risiko for, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Klageren har fortsat som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at han vil blive slået ihjel eller fængslet af regimet, fordi han har udtalt sig kritisk herom til sine venner og sin familie. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han under sit ophold i Syrien deltog i diverse forsamlinger med ligesindede fra det kristne mindretal, hvor de diskuterede det kristne mindretals rettigheder og kritiserede regimet. Klageren har hertil oplyst, at familiens bopæl, cirka fire til fem måneder efter klagerens indrejse i Danmark, blev opsøgt af myndighedspersoner, som spurgte efter klageren. Klagerens mor forklarede i den forbindelse myndighedspersonerne, at klageren var udrejst. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at han vil blive slået ihjel eller kidnappet af islamistiske grupper, fordi han tilhører et kristent mindretal. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren ikke opfyldte betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet bemærker med hensyn til udlændingelovens § 7, stk. 3, at klageren er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, med henblik på midlertidigt ophold og, at opholdstilladelsen ikke skal forlænges, når de forhold, der førte til tildeling af beskyttelse, ikke længere er til stede. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af Flygtningenævnets praksis siden sommeren 2019, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes senest af EASOs rapport: Country Guidance: Syria, fra september 2020, side 122, hvor bl.a. fremgår, at ”Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD.” Tilsvarende fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport: Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus, fra oktober 2020, side 11, bl.a. at “Since 2018, when the GoS retook control of all areas in Damascus and Rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two governorates, …” Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Klageren er født og opvokset i Syrien, hvor han har boet i det meste af sit liv. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark siden [en dato i sommeren] 2015. Klageren har modtaget danskundervisning og har gået på VUC. Klageren er ugift og har ikke børn. Klageren har ikke familie i Danmark. Klagerens forældre og søskende bor i Damaskus i Syrien. Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med EMRK artikel 8 eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser. Efter det oplyste om karakteren af klagerens helbredsmæssige problemer er Flygtningenævnet enig med Udlændingestyrelsen i, at der ikke er tale om sådanne helbredsmæssige problemer, at det vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3 at nægte at forlænge klageren opholdstilladelse. Flygtningenævnet kan på ovennævnte baggrund tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering i afgørelsen af [en dato i slutningen af] 2020 om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, ikke kan forlænges. Der skal herefter foretages en vurdering af, om klageren er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flertallet af Flygtningenævnet bemærker, at de ikke finder at kunne lægge til grund, at klageren er i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder, hverken fordi klageren er kristen og angiveligt har deltaget i møder og forsamlinger med andre kristne, eller fordi klageren er modstander af det syriske styre og har udtalt sig kritisk om det syriske styre til møder og forsamlinger samt til familien. Flertallet af Flygtningenævnet bemærker, at det generelt svækker klagerens troværdighed, at han har svaret ukonkret og afglidende på spørgsmål, og at forklaringen er væsentlig udbygget undervejs. Flertallet af Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren hverken i asylskemaet eller til oplysnings- og motivsamtalen [en dato i sommeren] 2015 har oplyst, at han har haft nogen politisk aktivitet i Syrien i forbindelse med hans modstand mod styret, og at klageren ikke i asylskemaet eller til oplysnings- og motivsamtalen har oplyst om nogen konkrete konflikter i forbindelse med hans modstand mod styret. Flertallet af Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren først til samtalen med Udlændingestyrelsen [en dato i efteråret] 2020 har oplyst om nogle politiske aktiviteter, hvor han mødtes til møder og i forsamlinger med andre kristne, der var mod styret, og at nogle af deltagerne var blevet anholdt. Flertallet af Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren til samtalen [en dato i efteråret] 2020 har forklaret yderligere udbyggende om, at han deltog i forsamlinger på 300 mennesker, og at klageren for Flygtningenævnet har forklaret yderligere udbyggende, og at de senere mødtes i mindre grupper, hvoraf han var leder af en af disse, og at nogle af lederne af de andre grupper ikke var blevet løsladt, efter at de var blevet tilbageholdt. Flertallet af Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det beror på klagerens egen formodning, at hans angivelige aktiviteter og ytringer er kommet til de syriske myndigheders kendskab, og at han på den baggrund skulle være kommet i et asylbegrundende modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at klageren til samtalen med Udlændingestyrelsen [en dato i efteråret] 2020 og for Flygtningenævnet har oplyst, at myndighederne angiveligt har spurgt efter ham på hans mors bopæl. Flertallet af Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det beror på klagerens egen formodning, at de syriske myndigheder opsøgte hans bopæl på baggrund af, at de havde erfaret, at han havde deltaget i møder og forsamlinger, samt ytret sig kritisk om dem. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at klageren frygter repressalier fordi, at han har et kristent navn. Flertallet af Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren ikke har oplevet nogen konkrete konflikter, hverken med de syriske myndigheder eller andre på baggrund af hans trosretning eller navn. Endeligt kan det ikke føre til en ændret vurdering, at klageren har oplyst, at han er udrejst illegalt af Syrien. Flertallet af Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af Udlændingestyrelsens landerapport ”Syria, Secury Situation in Damascus Province ande Issues Regarding Return to Syria, Report based on interwiews between 16 to 27 November 2018 in Beirut and Damascus”, fra februar 2019, at det siden begyndelsen af 2018 har tydet på, at det ikke har konsekvenser for en tilbagevendende syrer, at vedkommende forlod Syrien under krigen, og at illegal udrejse af Syrien fortsat er strafbart, men at det i praksis ikke længere er et problem, idet man kan få sin situation afklaret ved sin syriske repræsentation i udlandet inden indrejsen i Syrien. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2021/17/MLVT.
