Nævnet meddelte i februar 2021 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra landsbyen [A] i [B], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at han [i vinteren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Dansk Flygtningehjælp har [i sommeren] 2020 på vegne af klageren klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han siden 198[x] har arbejdet i Landbrugsministeriet med revision i HR-afdelingen, og at han er blevet idømt en fængselsstraf for at have forladt sin stilling uden tilladelse. Klageren har herom oplyst, at han fungerede som afdelingsleder for en mindre enhed på tre-fire ansatte. Klagerens arbejdssted lå i [M], omkring 7 km fra klagerens hjemby. På ruten til klagerens arbejde var der etableret mange kontrolposter, og i 2014 oplevede klageren intensiveret kontrol ved disse poster, når han skulle til og fra sit arbejde. Klageren blev ofte spurgt ind til sin søn [G], der på daværende tidspunkt allerede var deserteret fra militærtjeneste. Klageren blev således chikaneret af soldaterne ved kontrolposterne på baggrund af dette. I [måned] 2014 stoppede ansøgeren med at møde op på arbejde, idet han fandt det for farligt fortsat at tage turen mellem familiens bopæl og arbejdspladsen. I og med at krigen var brudt ud, tog arbejdspladsen ikke imod opsigelser. Det var således ikke muligt som offentlig ansat at opsige sin stilling. I [måned] 2015 udrejste klageren illegalt sammen med sin ægtefælle, datter og søn. I 2018 modtog klageren via en kollega et screenshot via Whatsapp fra klagerens sagsmappe i ministeriet, hvoraf det fremgik, at ministeriet havde startet en sag mod klageren på grund af den uretmæssige udeblivelse. Klageren er efterfølgende blevet idømt en straf på tre års fængsel og en bøde for at have forladt sin stilling. Klageren har til sagen fremlagt en kopi af dommen. Ved en tilbagevenden til Syrien frygter klageren de syriske myndigheder, idet han forlod sin stilling uden de formelle godkendelser og udrejste illegalt. Klageren frygter endvidere de syriske myndigheder, idet hans to sønner har unddraget sig militærtjeneste/genindkaldelse. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren i en længere årrække har været offentlig ansat i en mellemlederstilling i et direktorat under det syriske landbrugsministerium. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klageren har forladt sin stilling uden på forhånd at have opnået nogen formel tilladelse hertil, og at han og hans familie er udrejst illegalt af Syrien. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at klageren kommer fra et område, der i en længere periode under borgerkrigen har været oprørskontrolleret. Hertil kommer, at to af klagerens sønner har opnået opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, på grund af militære forhold. Endelig er der fremlagt en dom i henhold til hvilken, klageren er idømt tre års fængsel og en bøde for at være udeblevet fra sit arbejde. Flygtningenævnet bemærker, at der har været ikke uvæsentlige divergenser i klagerens forklaringer, ligesom Flygtningenævnet finder det påfaldende, at klageren, efter at have forladt sig stilling, har kunnet få udskrifter fra offentlige registre vedrørende sine egne personlige forhold. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at det kan lægges til grund, at klageren er i risiko for konkret og individuel forfølgelse. Klageren opfylder herefter ikke betingelserne for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Efter en samlet vurdering, herunder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, finder Flygtningenævnet imidlertid at måtte lægge til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for at blive tilbageholdt og fængslet. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de syriske myndigheders overgreb på tilbageholdte og fængslede, at klageren er i en reel risiko for overgreb ved en tilbagevenden til Syrien, og at klageren på denne baggrund opfylder betingelser for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Syri/2021/14/tps
