Nævnet meddelte i januar 2021opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim. Klageren er født i [by], Qamishli, Syrien. Efterfølgende har hun haft bopæl i [by], hvor hendes børn er født, herefter en årrække i Damaskus og sidst i [by]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede Islamisk Stat og de generelle forhold i Syrien med jævnlige bombardementer og vilkårlige angreb. Til støtte herfor har klageren oplyst, at hendes ene datter blev dræbt som konsekvens af de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i Damaskus, og at denne forbedring ikke antages at være af helt midlertidig karakter. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun frygter overgreb fra myndighederne, fordi hun er kurder fra [by], fordi hun er i familie med en kurdisk martyr, idet hendes datter [A] som medlem af YPJ i efteråret 2014 blev dræbt i kamp mod IS, og fordi hendes to sønner har været politisk aktive som modstandere af det syriske regime. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren og hendes to døtre, [A] og [B], hvis sager sambehandles med nærværende sag, i alt væsentligt har forklaret troværdigt og enslydende om deres asylmotiv. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at klageren og dennes to døtre efter at have boet i Damaskus i en længere årrække flyttede tilbage til og bosatte sig i deres oprindelige hjemby [by] i det kurdisk kontrollerede område på grund af krigen i Syrien, hvorunder deres bolig blev ramt af en bombe, og fordi datteren [A] blev dræbt. Klageren og døtrene boede i [by] i ca. et år, hvorefter de flygtede og udrejste illegalt fra Syrien, fordi blandt andre IS kom tættere og tættere på byen. Klagerens to sønner fik opholdstilladelse i Danmark i henholdsvis 2010 og 2014, begge efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klagerens datter [A] var medlem af YPJ, at hun blev dræbt i kamp mod IS i efteråret 2014, og at hun fik en martyrbegravelse. Flygtningenævnet finder, at klageren som kurder efter at være udrejst illegalt af Syrien og som nært familiemedlem til en martyr fra en kurdisk oprørsgruppe og i den forbindelse endvidere som nært familiemedlem til to kurdere, der er politiske modstandere af det syriske regime, sammenholdt med de foreliggende baggrundsoplysninger om de syriske myndigheders overgreb f.eks. ved afhøringer og fængslinger har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse fra de syriske myndigheder omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af 2. juni 2020, således at klageren har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” syri/2021/10/CARA
