Nævnet stadfæstede i december 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra [en bydel], Damaskus, Syrien. Klageren opholdt sig i [en by], Rif Damaskus, Syrien, i en årrække forud for sin tilbagevenden til [bydel], Damaskus, Syrien, i 2015. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Klagerens advokat klagede [i foråret] 2018 på vegne af klageren til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæstede [i efteråret] 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse. Under den oprindelige asylsag og statusændringssagen henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at blive indkaldt til tjeneste hos Nationalforsvaret (NDF). Klageren anførte til støtte herfor, at han i løbet af 2015 inden sin udrejse blev opsøgt på sin bopæl af personer fra Baath-brigaderne under NDF. Personerne ønskede, at han skulle tilslutte sig NDF, da han var familiens overhoved. Før sin udrejse boede klageren i et regeringskontrolleret område af Damaskus, og hans arbejde for NDF skulle blandt andet bestå i at rekruttere personer og fungere som informant. Klageren nægtede at lade sig rekruttere, og han blev efterfølgende blevet afhørt fem gange. Endvidere blev klagerens bopæl ved flere lejligheder ransaget af NDF. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, da der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i Damaskus, og at denne forbedring ikke antages at være af helt midlertidig karakter. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til, at han frygter at blive indkaldt til NDF. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at hans sønner vil blive udtaget til militæret, og at klageren vil blive afhørt og henrettet, hvis han ikke har sine sønner med til Syrien. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at der ikke er noget arbejde, og at man ikke kan få mad. Endelig har klageren som asylmotiv henvist til, at han frygter, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil blive tilbageholdt af de syriske myndigheder, fordi han har delt regimekritiske opslag på sin Facebook-profil, og fordi han har medvirket til en række avisartikler og en Youtube-video. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering fortsat ikke lægge klagerens forklaring om sine konflikter med de syriske myndigheder til grund. Flygtningenævnet finder fortsat, som anført i Flygtningenævnets afgørelse [efteråret] 2018, at klagerens forklaring om, at han ved en tilbagevenden til Syrien risikerer at blive tvangsrekrutteret til NDF, ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at klageren efter det oplyste ikke har en sådan helt særlig profil, som skulle gøre ham interessant at rekruttere. Han var således 54 år, da forsøget på tvangsrekruttering angiveligt skulle have fundet sted, han arbejdede som chauffør og havde under sin værnepligt omkring 20 år tidligere udelukkende arbejdet i en kantine og evt. som chauffør, ligesom han lider af sukkersyge, forhøjet blodtryk mv. Det bemærkes, at klageren i dag er 59 år. Med hensyn til klagerens opslag på Facebook, hvilken Facebook-profil ikke er i hans eget navn, men hvor hans navn figurerer under adresse, og hvor hans billede fremgår, og med hensyn til den YouTube-video, der vedrører nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse i Danmark, samt de fremlagte avisartikler, finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at de syriske myndigheder skulle være bekendt med disse, og at han som følge heraf skulle være i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Flygtningenævnet finder således, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved ophold i Syrien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, på grund af ovenfor nævnte forhold. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt klageren er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, i forhold til, at klagerens sønner har unddraget sig militærtjeneste, bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, herunder Udlændingestyrelsens rapport Syria, Military Service, maj 2020, at familiemedlemmer til desertører eller til mænd, der har unddraget sig militærtjeneste ikke er udsat for overgreb, medmindre der er tale om særligt profilerede personer. Det er Flygtningenævnets vurdering, at klageren og hans sønner ikke kan anses som individuelt profileret i forhold til de syriske myndigheder ved udrejsen, eller at de er blevet det efterfølgende. Klageren har derfor ikke sandsynliggjort, at han vil være i reel risiko for at blive tilbageholdt og afhørt af de syriske myndigheder som følge af, at hans to sønner har unddraget sig syrisk militærtjeneste. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved ophold i Syrien vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Med hensyn til udlændingelovens § 7, stk. 3, bemærker Flygtningenævnet, at det efter baggrundsoplysningerne, herunder Country Report fra The Danish Immigration Service fra oktober 2020, Security and socio-economic situation in the governorartes of Damascus and Rual Damascus, kan lægges til grund, at de syriske myndigheder har kontrollen i klagerens hjemområde, Damaskus. Endvidere bemærkes, at Flygtningenævnet siden juni 2019 har vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at der er grundlag for at antage, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK’s artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Da der ikke foreligger oplysninger, der kan føre til en ændret vurdering, er der herefter ikke grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er i strid EMRK artikel 8 og artikel 3. Klageren er født og er opvokset i [en bydel] i Damaskus, Syrien, hvor han har boet i det meste af sit liv, og har arbejdet i 30 år som buschauffør. Hans kone og fire af hans børn, der er voksne, bor i Tyrkiet. Han er indrejst i Danmark som 54-årig og har bestået Danskuddannelse 2, modul 4, og har oplyst, at han har arbejdet i to år som buschauffør i Danmark. Han har en voksen søn og en svigerdatter i Danmark. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være i strid med artikel 8 i EMRK. Med hensyn til det forhold, at klageren lider af diabetes 2, forhøjet blodtryk, tegn på mavesår, nedsat knogletæthed (osteopeni) og uspecifik psykisk sygdom, jf. den fremlagte lægeerklæring af [ultimo] 2020, bemærker Flygtningenævnet, at dette ikke kan anses for sådanne helbredsmæssige problemer, der ved en tilbagevenden til Syrien vil sætte klageren i en situation, der vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at klageren allerede i forbindelse med sin ansøgning om asyl oplyste, at han allerede i Syrien havde for højt blodtryk, led af diabetes mv. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på baggrundsoplysningerne, herunder Country Report fra The Danish Immigration Service fra oktober 2020, Security and socio-economic situation in the governorartes of Damascus and Rual Damascus, hvoraf blandt andet fremgår, at syrere har adgang til offentlige sundhedsydelser og hospitaler i Damaskus. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at de socioøkonomiske forhold i Syrien ikke kan medføre, at klageren får opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Syri/2020/96/EDO
