Nævnet meddelte i august 2020 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt tre børn fra Syrien. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Al-Hasakah, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun i Syrien frygter at blive slået ihjel af de syriske myndigheder og de kurdiske styrker. Ansøgeren har endvidere henvist til de generelle forhold, samt at hendes børn ved en tilbagevenden til Syrien vil blive rekrutteret til de kurdiske styrker. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes ægtefælle udrejste af Syrien i [sommeren] 2015, idet de syriske myndigheder og de kurdiske styrker ønskede at rekruttere ham. Efter ægtefællens udrejse blev ansøgerens bopæl opsøgt tre gange af de syriske myndigheder. Ansøgeren blev derudover stoppet af de syriske myndigheder, hver gang hun skulle krydse en kontrolpost, og spurgt ind til, hvor hendes ægtefælle opholdt sig. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun på et tidspunkt blev tilbageholdt ved en kontrolpost og afhørt om sin ægtefælle. Ansøgerens fætter fik ansøgeren løsladt på betingelse af, at ansøgeren underskrev en erklæring om, at hun samarbejdede med de syriske myndigheder i forhold til at oplyse, hvor ægtefællen opholdt sig. Efterfølgende flyttede ansøgeren hjem til sin svigerfamilie i [en navngiven by i Syrien], som var kontrolleret af de kurdiske styrker. I den forbindelse har ansøgeren oplyst, at hendes bopæl blev ransaget af de kurdiske styrker, mens hun ikke var hjemme. De beskyldte hende for at være i besiddelse af undervisningsmateriale, som støttede op om Al-Assad. Efterfølgende blev ansøgeren opsøgt på skolen af de kurdiske styrker. De beskyldte hende for at undervise i pensum, som støttede op om Al-Assad. De kurdiske styrker opsøgte ansøgeren igen på skolen og tilbageholdte hende. De bad ansøgeren om at stoppe med at undervise i et syrisk pensum og skifte over til et kurdisk pensum. Efter afhøringen blev ansøgeren kørt tilbage til skolen. Derefter blev ansøgeren på ny opsøgt og tilbageholdt i 3 dage af de syriske myndigheder, der beskyldte ansøgeren for at samarbejde med de kurdiske styrker. Ansøgeren blev løsladt mod kaution og udrejste samme dag med sine to børn til Libanon, hvor de opholdt sig i to måneder. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren har været offentligt ansat skolelærer og som sådan medlem af Baath-partiet, og at hun uden videre har forladt sin stilling, efter hun var tilbageholdt i tre dage af de syriske myndigheder og beskyldt for at være forræder. Hun blev løsladt mod kaution og udrejste illegalt samme nat. Hun er ikke i besiddelse af syrisk nationalitetspas. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren under disse omstændigheder må imødese en tilbageholdelse og nærmere afhøring ved en eventuel tilbagevenden til Syrien. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at hendes ægtefælle har unddraget sig genindkaldelse. Når dette sammenholdes med de foreliggende baggrundsoplysninger om de syriske myndigheders overgreb f.eks. ved afhøringer og fængslinger m.v., finder Flygtningenævnet det sandsynliggjort, at ansøgeren er i reel risiko for overgreb ved en tilbagevenden til Syrien. Flygtningenævnet finder under de foreliggende omstændigheder endvidere, at det må antages, at de syriske myndigheder vil anse ansøgeren for en modstander af styret og således tillægge hende en bestemt politisk holdning. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren opfylder betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder i konsekvens heraf, at ansøgeren ikke kan pålægges at rette henvendelse til de syriske myndigheder med henblik på udstedelse af nationalitetspas. I forhold til anvendelse af Libanon som første asylland må ansøgeren således stilles som ikke havende nationalitetspas. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder navnlig Udlændingestyrelsens rapport fra maj 2020 Access to Lebanon for Syrians Entitled to Courtesy Residence in Lebanon, må det anses for udelukket at antage, at ansøgeren vil blive tilladt indrejse i Libanon med henblik på at søge opholdstilladelse der. Libanon kan således ikke tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Flygtningenævnet meddeler derfor [ansøgeren] og hendes [tre medfølgende] børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2020/42/HZC.
