Nævnet hjemviste i juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Yarmouk, Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 med henvisning til de generelle forhold i Syrien. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold grundet de væbnede kampe og angreb på civile. Klageren henviste videre til, at hun frygtede at blive tilbageholdt af de syriske myndigheder, idet hendes familie blev beskyldt for at have hjulpet Den Frie Syriske Hær. Hun henviste til støtte herfor, at hendes søster, dennes ægtefælle og søn havde været tilbageholdt grundet beskyldningen. Udlændingestyrelsen har [i vinteren 2019/2020] truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har fortsat som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Damaskus, Syrien, og at blive tilbageholdt af de syriske myndigheder, idet hendes familie er blevet beskyldt for at støtte Den Frie Syriske Hær. Klageren har videre henvist til, at hun på sin tidligere Facebook-profil har trykket ”synes godt om” på Assad-kritiske opslag, hvorfor hun frygter, at myndighederne og Shiitterne vil tilbageholde hende. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1-5, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter fortolkningsbidrag til lovændringen af 13. juni 2019 lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser efter § 7, hvor ansøgning om forlængelse er indgivet før 1. juli 2019, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en nægtelse af forlængelse må antages at virke særlig belastende. Det fremgår af sagens akter, at klageren [i foråret] 2019 har indgivet en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, der første gang blev meddelt [i sommeren] 2014. Ansøgningen er således indgivet før 1. juli 2019, og vurderingen af klagerens tilknytning til Danmark skal derfor ske efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen afgørelse [fra vinteren 2019/2020] om nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse indeholder ikke en undersøgelse og vurdering af klagerens forhold efter ovennævnte bestemmelser. Nævnet finder, at sådanne forhold kan have afgørende betydning for behandlingen af klagerens sag, og forholdene bør undersøges af Udlændingestyrelsen som førsteinstans forinden nævnets behandling. Sagen hjemvises derfor til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.” Syri/2020/32/gdan
