Nævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig jordansk statsborger. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og muslim af trosretning. Det fremgår af klagerens jordanske nationalitetspas, at han kommer fra Waqqas, Jordan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2013 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag oplyste klageren om sin identitet, at han var statsløs palæstinenser fra Vestbredden, og at han var født og opvokset i Tul Karm-lejren. Som asylmotiv henviste han til, at han ved en tilbagevenden til Vestbredden frygtede at blive slået ihjel af Hamas eller Fatah. Til støtte for sit asylmotiv oplyste klageren, at de palæstinensiske myndigheder mistænkte ham for at have været medvirkende til drabet på en mand ved navn [X]. Drabet var angiveligt udført af en af klagerens bekendte ved navn [X]. I 2009 blev han derfor anholdt, hvorefter han blev holdt til fange i seks måneder i en celle under jorden. Under sit ophold i cellen blev han udsat for fysiske overgreb. I 2010 blev klageren tilbudt at samarbejde med de palæstinensiske myndigheder om at få fat i sin ven [X]. Han blev herefter placeret i husarrest. Mens han var i husarrest, blev han truet af familien til den dræbte. Han udrejste herefter fra Vestbredden. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren har opnået sin opholdstilladelse på baggrund af svig. Udlændingestyrelsen vurderer, at klageren har opnået sin opholdstilladelse på baggrund af svig som følge af flere forhold. [I sommeren] 2018 søgte klageren om forlængelse af sin tidsbegrænsede opholdstilladelse. I forbindelse med ansøgningen indsendte han et kopi af sit danske fremmedpas, hvori der fremgik udrejsestempler fra Danmark, som ikke havde tilsvarende indrejsestempler fra et andet land. Den [vinteren] 2018/2019 indsendte klageren samtykke til, at Udlændingestyrelsen måtte iværksætte en høring hos UNRWA for at bekræfte klagerens oplysninger vedrørende sin tilknytning til UNRWA. [I foråret] 2019 modtog Udlændingestyrelsen oplysninger fra Københavns Lufthavns politi om, at klageren er i besiddelse af et jordansk nationalitetspas. Af passet fremgik, at han er født i Waqqas i Jordan. [I foråret] 2019 modtog Udlændingestyrelsen resultatet af høringen hos UNRWA, hvoraf det fremgik, at klageren var registreret hos UNRWA i Jordan. Efterfølgende har Udlændingestyrelsen i en periode på 13 måneder indkaldt klageren til tre partshøringssamtaler, sendt fire breve om skriftlig partshøring, og forsøgt at ringe klageren op på forskellige tidspunkter. Da klageren ikke dukkede op til møderne, og da han ikke svarede på Udlændingestyrelsens henvendelser, afgjorde myndigheden klagerens sag på det foreliggende grundlag. De har i den forbindelse vurderet, at klageren har oplyst urigtigt om sin nationalitet. Klageren har i sin samtale med Udlændingestyrelsen vedrørende forlængelse af [foråret] 2019 som sit asylmotiv fortsat henvist til, at han ved en tilbagevenden til Vestbredden frygter at blive slået ihjel af Hamas eller Fatah. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWAs mandatområde, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet finder, at klagerens opholdstilladelse kan nægtes forlænget, idet klageren har opnået opholdstilladelsen ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. 19, stk. 2, nr. 1.Flygtningenævnet vurderer, at klageren bevidst har oplyst urigtigt om sin nationalitet. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren i sin asylsag har oplyst, at han er statsløs palæstinenser fra Vestbredden, og at han er opvokset i Tul Karm-lejren. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen [i foråret] 2019 modtog oplysninger fra Københavns Lufthavns Politi om, at klageren [i foråret 2019] var blevet fundet i besiddelse af et jordansk nationalitetspas. Det fremgår af Udlændingestyrelsens baggrundsoplysninger, at de jordanske myndigheder fortsat udsteder pas til statsløse palæstinensere på Vestbredden, og at kendetegnet for disse pas er, at pasnummeret starter med T, og at passet mangler nationalitetsnummer, jf. Lifos Rapport ”Palestinier i Mellanösten – uppehållsrått och dokument” af 15. oktober 2019. Af klagerens pas fremgår imidlertid et nationalnummer, ligesom pasnummeret begynder med N. Flygtningenævnet vurderer på baggrund af ovenfor nævnte, at klagerens pas er et jordansk nationalitetspas, der kun udstedes af de jordanske myndigheder. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren i sin asylsag har oplyst, at han er født og opvokset på Vestbredden, men at det af klagerens jordanske nationalitetspas fremgår, at klageren er født i Waqqas i Jordan. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at Nationalt ID-center [i sommeren 2020] har vurderet, at der ikke er indikationer på ændringer i de oplysninger, der fremgår af den indsendte kopi af klagerens jordanske nationalitetspas. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at FN´s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i UNRWA [i foråret] 2019 har meddelt Udlændingestyrelsen, at klageren er registeret i UNRWA i Jordan. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at klagerens generelle troværdighed må anses om svækket, da der som anført af Udlændingestyrelsen er væsentlige divergenser i klagerens forklaringer om sine angivelige konflikter i Vestbredden i klagerens asylsamtale [i efteråret] 2013 og klagerens samtale med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2019. Klageren har således forklaret forskelligt om, hvor lang tid efter drabet på [X], at klageren blev anholdt, om klageren deltog i begravelsen af [X], og om klageren efter sin løsladelse og overgang til husarrest blev pålagt meldepligt. Flygtningenævnet vurderer på baggrund af det ovenfor nævnte, at klagerens forklaring om sit asylmotiv må tilsidesættes som utroværdig og lægger til grund, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse er opfyldt efter udlændingelovens § 19. stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. dagældende udlændingelovs § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. I forbindelse med behandlingen af sager vedrørende nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, foretages en proportionalitetsafvejning af den udviste svig i forhold til de hensyn som fremgår af udlændingelovens § 26, stk. 1. Efter fast praksis ved Flygtningenævnet er der ved opnåelse af opholdstilladelse ved svig udvist en sådan grad af egen skyld, at hensynet til udlændingen selv, herunder om nægtelse af forlængelsen må antages at virke særligt belastende, ikke tillægges samme vægt i afvejningen som i sager, hvor nægtelse af forlængelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 overvejes på baggrund af andre forhold end svig. Ved denne proportionalitetsafvejning kan det lægges til grund, at klageren er statsborger i Jordan, at klageren har haft opholdstilladelse i Danmark siden [efteråret] 2013, at klageren ikke har familie Danmark, at klageren har arbejdet i et bageri i Vanløse i 2014-2016, hvor han stoppede, idet han fik rygsmerter og blev sygemeldt, at klageren har bestået Dansk 2, modul 4, og at klageren har været medlem af en frivillig gruppe [X], der har hjulpet nyankommne flygtninge. Klageren lider af diskusprolaps, som han er opereret for. Efter en konkret og samlet vurdering af klagerens personlige forhold i Danmark og i sit hjemland, og idet det samtidig bemærkes, at klageren må antages at få den nødvendige behandling for diskusprolaps i sit hjemland, finder Flygtningenævnet, at nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse i Danmark ikke må anses for særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2021/9
