Nævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Gaza. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber, muslim og statsløs palæstinenser fra Gaza. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men hun har oplyst, at hun har deltaget i flere demonstrationer vedrørende blandt andet frihed, demokrati og menneskerettigheder. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Gaza frygter Hamas, idet flere af ansøgerens familiemedlemmer er eftersøgt af gruppen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes far og brødre omkring 2006 var i militæret, før Hamas overtog magten. Efter Hamas kom i regering i 2007, er familiens bopæl flere gange blevet ransaget, og Hamas har flere gange truet faren og brødrene med at slå dem ihjel. Ansøgeren har videre oplyst, at hun har deltaget i flere fredelige demonstrationer, og at hun er politisk aktiv på Facebook. Slutteligt har ansøgeren oplyst, at hendes families nabos bopæl i 2014 blev bombet, og ansøgeren og hendes familie fik at vide, at de skulle holde sig væk og blive inden døre. Flygtningenævnet bemærker, at en statsløs palæstinenser fra UNRWA mandat-området, der som ansøgeren har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som søger om asyl, som udgangspunkt skal anses for udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i præmis 86 i dom af 25. juli 2018 (Alheto), hvori anføres, ”at den pågældende palæstinenser befinder sig i en personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA’s operationsområde.” Dette indebærer, at en statsløs palæstinenser fra mandat-området, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Ved vurderingen heraf finder nævnet – som Udlændingestyrelsen – at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med Hamas, der har gjort det nødvendigt for hende at forlade området, eller at hun som følge af en konflikt med Hamas er afskåret fra at vende tilbage. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har således lagt til grund, at ansøgerens far har været kaptajn i hæren før magtskiftet i Gaza i 2007, at ansøgeren kommer fra en politisk aktiv familie, som er i opposition til Hamas, at hendes far og en af hendes brødre har været tilbageholdt af Hamas, at familiens bolig blev ødelagt i forbindelse med uroligheder i [foråret] 2019, og at ansøgerens forældre og alle hendes søskende nu har forladt Gaza. Efter ansøgerens forklaring ødelagde Hamas familiens hus, fordi de ikke kunne finde hendes far, som de var kommet for at anholde, men denne begivenhed fandt sted efter ansøgerens udrejse af Gaza. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren ikke selv er profileret i forhold til Hamas, og at hun ikke har været eftersøgt eller har været udsat for overgreb eller forfølgelse fra Hamas’ side. Det beror på ansøgerens formodning, at hendes mandlige familiemedlemmers forhold indebærer, at Hamas vil efterstræbe hende. Det beror endvidere på ansøgerens formodning, at det forhold, at hun ikke fik lov at møde i retten på vegne af den advokat, hun var ansat hos, skyldtes hendes tilknytning til Fatah. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun er afskåret fra at vende tilbage til Gaza, hvor hun har adgang til UNWRA’s bistand. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2021/8/CERA
