Nævnet omgjorde i februar 2021 Udlændingestyrelsen afgørelse om, at en kvindelig statsløs palæstinenser fra Libanons opholdstilladelse var bortfald. Indrejst i 1997. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber, statsløs palæstinenser og muslim fra Beirut, Libanon. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [efteråret] 1997, og at hun [sommeren] 1999 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren var tilmeldt adressen [By], sammen med klagerens søn, [A], dennes ægtefælle og deres tre mindreårige børn. Endvidere fremgår det af politirapport af [sommeren] 2015, udfærdiget af Nordsjællands Politi, at klageren ikke var at træffe på sin bopæl [sommeren] 2015. Derimod kunne klagerens søn, [A], og hans ægtefælle, [B], træffes. [A], oplyste, at klageren opholdt sig i Cairo, da klageren skulle sælge en lejlighed, som familie ejede. Klageren havde været afsted i omkring en uge og ville komme hjem indenfor omkring ti dage. [A] bekræftede samtidig, at klageren ofte opholdt sig i England, idet [A's] far opholdt sig der samt, at klageren opholdt sig i England lige så meget som i Danmark. Den [sommeren] 2017 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1 og stk. 4, idet klageren reelt havde opgivet sin bopæl i Danmark, og fordi hun havde opnået beskyttelse i et tredje land. Derudover besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens tidsbegrænsede opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, skulle inddrages, da klagerens opholdstilladelse var opnået ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, idet klageren fortiede oplysningerne om sit beliziske statsborgerskab. Flygtningenævnet finder, at klageren må anses for at have opgivet sin bopæl i Danmark, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, 1. pkt. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på det oplyste om klagerens rejser til blandt andet London og Beirut, Libanon. Der er endvidere henset til klagerens forklaring til sin samtale med Udlændingestyrelsen [vinteren] 2015, hvorefter hun bor ca. 6 måneder om året hos sin søn, [A], i [By], og ellers opholder sig hos sin ægtefælle, der er bosat i London. Klagerens søn har til politirapport af [sommeren] 2015 oplyst blandt andet, at klager var lige så meget i England, som hun var i Danmark. Klageren har til sin samtale med Udlændingestyrelsen [vinteren] 2015 oplyst, at hun bor hos sin søn i [By], men ikke kan huske adressen. Hun betaler ikke husleje, hun har ingen faste udgifter til telefon, internet, abonnementer eller forsikringer. Hun har endvidere ikke sit eget værelse hos sin søn. På denne baggrund har klageren reelt opgivet sin bopæl i Danmark, hvorfor klagerens opholdstilladelse er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, 1. pkt. Klageren har haft ophold i Danmark siden [vinteren] 1997. Hun har en ægtefælle i London, hvor hun opholder sig omkring 6 måneder om året. Hun har familie i Libanon, hvor hun også opholder sig ind imellem. Hun har voksne børn og børnebørn i Danmark. Hun har gået på sprogskole, men kan hverken tale, skrive eller læse dansk. Hun har ikke taget nogen uddannelse i Danmark. Hun har aldrig haft arbejde i Danmark. Klageren er alvorligt syg med æggestokkekræft med spredning til venstresidig lyske. Efter en samlet vurdering heraf finder Flygtningenævnet, at bortfald af klagerens opholdstilladelse vil udgøre et uforholdsmæssigt indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt klagerens opholdstilladelse kan inddrages som følge af udvist svig. Flygtningenævnet finder, at klagerens opholdstilladelse kan inddrages, idet klageren har opnået opholdstilladelsen ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet har herved henset til, at klageren til sin samtale med Udlændingestyrelsen [vinteren] 2015 har forklaret, at hun ikke oplyste om sit beliziske statsborgerskab, idet hun ikke troede det var vigtigt. Klageren har ved en gentagelse af spørgsmålet fastholdt sit svar. Klagerens forklaring omkring, at hun på tidspunktet for samtalen med Udlændingestyrelsen ikke var klar over at ægtefællen i 1998 havde opnået statsborgerskab for dem begge og at hun først i 2002 blev gjort bekendt hermed, da hun fik et belizisk pas, kan på ovennævnte baggrund ikke føre til en anden vurdering. Klageren har således bevidst fortiet sit beliziske statsborgerskab med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark, hvilket har haft betydning for de danske myndigheders vurdering af klagerens ansøgning om opholdstilladelse. De danske myndigheder har således ikke ved afgørelsen om opholdstilladelse for klageren kunnet vurdere, hvorvidt klageren kunne antages at have opnået beskyttelse i et tredjeland. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse er opfyldt efter udlændingelovens § 19. stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt inddragelsen af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. I forbindelse med behandlingen af sager vedrørende inddragelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, foretages en proportionalitetsafvejning af den udviste svig i forhold til de hensyn som fremgår af udlændingelovens § 26, stk. 1. Efter fast praksis ved Flygtningenævnet er der ved opnåelse af opholdstilladelse ved svig udvist en sådan grad af egen skyld, at hensynet til udlændingen selv, herunder om inddragelsen må antages at virke særligt belastende, ikke tillægges samme vægt i afvejningen som i sager, hvor inddragelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 overvejes på baggrund af andre forhold end svig. Ved denne proportionalitetsafvejning kan det lægges til grund, at klageren er statsborger i Belize. Hun har besøgt landet i en uge i forbindelse med fornyelse af sit pas og har ikke oplyst som problemer eller konflikter med myndighederne eller andre personer i den forbindelse. Som ovenfor anført har klageren haft ophold i Danmark siden [vinteren] 1997. Hun har en ægtefælle i London, hvor hun opholder sig omkring 6 måneder om året. Hun har familie i Libanon, hvor hun også opholder sig ind imellem. Hun har voksne børn og børnebørn i Danmark. Hun har gået på sprogskole, men kan hverken tale, skrive eller læse dansk. Hun har ikke taget nogen uddannelse i Danmark. Hun har aldrig haft arbejde i Danmark. Klageren er alvorligt syg med æggestokkekræft med spredning til venstresidig lyske. På denne baggrund, og efter en konkret og samlet vurdering af klagerens personlige forhold i Danmark og i sit hjemland, må det antages at virke særlig belastende for klageren at få inddraget sin opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af 26. juli 2018, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” [Stat/2021/7/YARS]
