Nævnet stadfæstede i januar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra al-Badawi flygtningelejr i Libanon. Ansøgeren har været medlem af The Popular Front or the Liberation of Palestine – General Command (herefter PFLP-GC) fra han var 14 år gammel. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter at blive slået ihjel af PFLP-GC, som han selv har været medlem af. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2013 blev opsøgt af repræsentanter fra PFLP-GC på hans families bopæl i flygtningelejren al-Badawi. Ansøgeren blev herefter bedt om at tilslutte sig PFLP-GC igen, hvilket han afviste. Ansøgeren har til støtte herfor endvidere oplyst, at han blev bortført af fem mænd, og blev fængslet i Beirut i syv dage og derefter fængslet i 17 dage i Syrien. En fangevogter tilbød herefter at hjælpe ansøgeren med at flygte imod betaling. Ansøgeren blev løsladt, da han accepterede at kæmpe i Syrien, og fangevogteren smuglede ansøgeren herefter ud af Syrien. I [efteråret] 2014 blev der kastet en bombe mod ansøgerens forældres bopæl i Libanon. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWAs mandatområde, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet finder, som Udlændingestyrelsen, at ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1D, 1. pkt. og dermed som udgangspunkt udelukket fra at opnå beskyttelse efter konventionen. Der er herved henset til, at ansøgeren har oplyst, at han i Libanon har boet i al-Badawi flygtningelejren, som er drevet af UNWRA. Endvidere har UNWRA i et høringssvar af 31. juli 2019 oplyst, at ansøgeren er registreret hos UNRWRA i Libanon. Af sagen fremgår, at ansøgeren i [efteråret] 2014 har søgt visum til Danmark på et gyldigt libanesisk rejsedokument for palæstinensiske flygtninge og at ansøgeren i [efteråret] 2014 er indrejst i Danmark på et gyldigt visum. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme forhold, som fremgår af Udlændingestyrelsens tidligere afgørelse i [sommeren] 2017, hvorefter ansøgeren på flere punkter har forklaret divergerende og udbyggende omkring sit asylmotiv. Ansøgeren er ikke fremkommet med yderligere oplysninger omkring sit asylmotiv. Oplysningerne om ansøgerens helbredsforhold kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har været tvunget til at forlade UNWRA´s operationsområde eller tilsvarende være afskåret fra at vende tilbage, fordi ansøgeren skulle have befundet sig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand. Flygtningenævnet bemærker, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon er svære, såvel sikkerhedsmæssigt, som socioøkonomisk, men at dette ikke kan begrunde en anden vurdering. Uanset det fremstår vanskeligt at arrangere en udrejse til Libanon fremgår det af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens Landerapport marts 2020, ”Readmission og Palestinian Refugees from Lebanon”, blandt andet, at et europæisk land er lykkedes med at returnere 18 afviste asylansøgere til Libanon og at disse alle var frivillige tilbagevenden. Endvidere fremgår: ”In cases of voluntary return of PRLs (Palestinian Refugees from Lebanon) in which no foreign authorities were involved in the process of return, the MFA (Ministry of Foreign Affairs and Emigrants) would approve the returns to Lebanon. Det forhold, at ansøgeren overfor en psykolog ansat ved psykiatrien i Region Midtjylland, Enhed for PTSD og Transkulturel psykiatri har forklaret, at han har været udsat for tortur, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at det ikke fremgår, at ansøgeren i sine samtaler med Udlændingestyrelsen i [vinteren] 2016 og [foråret] 2017 har oplyst herom. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for en udsættelse af sagen på indhentelse af en torturundersøgelse eller en hjemvisning af sagen med henblik herpå. På ovennævnte baggrund tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1D, 1. pkt., men at han ikke er omfattet af artikel 1D, 2. pkt., idet han ikke er afskåret fra at vende tilbage til Libanon, hvor han har adgang til UNWRAs beskyttelse og bistand. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2021/6/hmu
