Nævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Gaza. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk araber, sunni-muslim og statsløs palæstinenser fra Gaza. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Gaza frygter, at han vil blive udsat for repressalier af Hamas, idet han har ytret sig negativt om dem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i foråret 2018 deltog i to demonstrationer sammen med sine venner i forbindelse med, at Jerusalem var blevet udnævnt til hovedstad i Israel. Under demonstrationerne blev flere demonstranter skudt af det israelske militær. Nogle måneder herefter begyndte ansøgeren og hans to venner ved navn [A] og [B] at skrive negative budskaber om Hamas på husmure rundt om i byen. På et tidspunkt blev ansøgerens ven, [A], tilbageholdt af repræsentanter fra Hamas, i hvilken forbindelse de udsatte ham for fysiske overgreb med det formål at få ham til at udlevere navnene på de andre, der havde skrevet på husmurene. En uge herefter, [oi sommeren] 2018, blev ansøgeren og [B] anholdt. Ansøgeren var fængslet i en uge, hvor han blev udsat for fysiske overgreb. Med hjælp fra sin faders slægtning ved navn [C], der arbejdede i fængslet, fik ansøgeren lov til at arbejde med rengøring af biler. Som led i arbejdet fik ansøgeren adgang til andre dele af fængslet, herunder blandt andet et vaskeområde for biler, der var omkranset af en lav mur. Med hjælp fra Ibrahim sprang ansøgeren over muren og flygtede fra stedet. Ansøgerens familie havde forinden sørget for, at ansøgeren fik udstedt et pas og visum til Tyrkiet. I forbindelse med udrejsen betalte ansøgeren bestikkelse til Fatah, der havde kontrollen over grænseovergangen til Egypten, og til de egyptiske myndigheder. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWAs mandatområde, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet bemærker, at en statsløs palæstinenser fra UNRWA mandat-området, der som ansøgeren har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som søger om asyl, som udgangspunkt skal anses for udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i præmis 86 i dom af 25. juli 2018 (Alheto), hvori anføres, ”at den pågældende palæstinenser befinder sig i en personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA´s operationsområde.” Dette indebærer, at en statsløs palæstinenser fra mandat-området, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Gaza og registreret hos UNRWA. Han er således som udgangspunkt udelukket fra asyl efter flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med Hamas, der har gjort det nødvendigt for ham at forlade området, eller at han som følge af en konflikt med Hamas er afskåret fra at vende tilbage. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at han har divergeret om helt centrale dele af sin asylmotiv, herunder hvornår [D] blev slået ihjel, om han har uddelt løbesedler, hvornår og hvordan han fik oplysningen om henholdsvis [A] og [B]’s anholdelse, hvad der blev aftalt med hans slægtning [C] om flugten fra fængslet, højden på den mur, han passerede, om han trådte op på noget for at forcere muren, om og hvor længe han var hos sin morbror efter flugten og hvornår han fik udstedt pas og visum. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgerens forklaring ikke har virket selvoplevet. Nævnet har ved vurderingen taget hensyn til, at ansøgeren var 17 år på det angivelige tidspunkt for konflikten, og at han ved begyndelsen af anden samtale gjorde gældende, at der var fejl i referatet fra første samtale. Ansøgeren er i besiddelse af et pas udstedt af de palæstinensiske myndigheder samt et ID-kort. Ifølge baggrundsoplysningerne, og da det lægges til grund, at ansøgeren ikke har en konflikt med Hamas, finder nævnet, at ansøgeren kan rejse tilbage til Gaza. Selvom forholdene i Gaza er vanskelige og på trods af oplysningerne om færre midler til UNRWA, finder nævnet ikke grundlag for at lægge til grund, at UNRWA ikke kan opfylde deres forpligtelser. Flygtningenævnet tiltræder efter de foreliggende oplysninger om ansøgerens forhold, at han ikke er omfattet af Flygtningekonventionens art. 1D, 2. pkt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2021/12/LINB
