Nævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Indledningsvis bemærkes, at Flygtningenævnet har afvist ansøgerens anmodning om, at ”afsige kendelse angående rette domstol, jf. direktiv 2004/38/ en dokumentation sendt til Flygtningenævnet v/Stig Torp Henriksen direkte v/ videresendt e-mail. Her fremgår rettigheden til almindelig domstolsprøvelse. [Ansøgerens] sag skal derfor ved kendelse overføres til Østre Landsret som første instans således, som [mandataren] har skrevet til Flygtningenævnet”, idet Flygtningenævnet har henvist til udlændingelovens § 56, stk. 8, og Flygtningenævnets forretningsorden. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Libanon frygter at blive slået ihjel af Hizbollah og de libanesiske myndigheder, fordi han kender imamen Ahmad Al-Assir og ofte har deltaget i hans prædikener i Bilal Ben Rabah moskeen, samt desuden var tilhænger af hans politiske og religiøse holdninger. Ansøgeren har som støtte til sit asylmotiv oplyst, at ansøgeren har deltaget i en 33-dages demonstration imod Hizbollah, hvilket resulterede i, at Bilal Bin Rabah moskeen blev angrebet, hvilket medførte at 27 personer blev slået ihjel og en række personer, som befandt sig i moskeen pågældende dag, blev anholdt. Ansøgeren opholdt sig i et beskyttelsesrum i to dage, inden ansøgeren og dennes familie flygtede til den gamle bydel i Saida. Ansøgerens bopæl blev efterfølgende opsøgt af personer fra Hizbollah, som desuden også tilbageholdte ansøgerens far i otte timer samt opsøgte ansøgerens bror. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet, at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWA mandat-området, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af flygtningekonventionen. Ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt., og er derfor som udgangspunkt udelukket fra at opnå beskyttelse efter Flygtningekonventionen, medmindre han var tvunget til at forlade Libanon eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, jf. bestemmelsens 2. pkt. Flygtningenævnet er enig med Udlændingestyrelsen i, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han var tvunget til at forlade Libanon eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, idet ansøgerens forklaring om sin konflikt med Hizbollah og de libanesiske myndigheder ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet henviser herved til de grunde, de er anført af Udlændingestyrelsen. Det, som ansøgeren har forklaret og i øvrigt har anført for Flygtningenævnet, kan ikke føre til en ændret vurdering. Ansøgeren er således ikke afskåret fra at vende tilbage til Libanon, hvor han har adgang til UNRWA beskyttelse og bistand. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2021/10/HZC
