Nævnet stadfæstede i januar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Vestbredden. Indrejst i 201. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Jerusalem, Vestbredden. Han er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Vestbredden frygter at blive slået ihjel af arabere eller israelere grundet interne konflikter mellem disse. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2013 og 2015 blev anholdt af israelsk politi, idet han gik igennem et israelsk område, som han ikke måtte opholde sig i. Området var forbeholdt jøder. Ansøgeren skulle ind til byen og gik igennem området, fordi det var den letteste vej derind. Ansøgeren var bekendt med lovgivningen, som foreskrev, at man kunne blive fængslet, hvis man befandt sig i området. Ansøgeren blev begge gange tilbageholdt, indtil hans sager kom for retten. Ansøgeren blev idømt bøder for begge forhold. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter familien til en pige, som han har haft et forhold til. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han ikke måtte have et forhold til pigen, og at konflikten derfor drejer sig om ære. Ansøgeren har af sin fætter på et tidspunkt i 2015, 2016 eller 2017 fået oplyst, at pigens familie har truet med at bortføre eller slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren har ikke længere kontakt til pigen. Ansøgeren har skønt lovligt indkaldt ikke givet møde ved sagens behandling i Flygtningenævnet dags dato. Ansøgeren har været repræsenteret af sin advokat, der har afgivet et skriftligt indlæg til Flygtningenævnet og har haft lejlighed til at udtale sig. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWAs mandatområde, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren ikke har haft kontakt med UNRWA, ikke er registreret hos UNRWA og ikke har modtaget bistand fra UNRWA. Han er derfor ikke omfattet af flygtningekonventionens artikel 1D af denne grund. Flygtningenævnet finder som Udlændingestyrelsen, at den omstændighed, at ansøgeren to gange har været tilbageholdt af israelsk politi, og i begge tilfælde efterfølgende er blevet idømt en bøde, efter rettergang, ikke udgør forhold, der kan føre til, at ansøgeren anses for omfattet af udlændingelovens § 7. For så vidt angår det af ansøgeren oplyste om en privatretlig konflikt, der udspringer af et forhold til en pige, tiltræder Flygtningenævnet, at denne forklaring må tilsidesættes af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen. Endvidere tiltræder Flygtningenævnet, at selvom de generelle forhold for statsløse palæstinensere på Vestbredden er vanskelige, kan dette ikke i sig selv føre til, at der meddeles ansøgeren asyl. Ligeledes lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren vil kunne indrejse legalt og tage lovligt ophold på Vestbredden. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2021/1/imbs
