Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra Ain al-Hilweh Flygtningelejren i Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter at blive slået ihjel af ukendte islamister, der også har slået ansøgerens arbejdsgiver ihjel. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han flygtede fra Syrien i 2012 på grund af borgerkrigen. Hans bopæl og hans svigerfars bopæl blev ødelagt i forbindelse med bombardementer. Han havde ikke selv konflikter med grupperinger i Syrien. Da ansøgeren vendte tilbage til Libanon, tog han ophold i Mia Mia Flygtningelejren. Han kom i kontakt med en entreprenør, Ahmed Rashid, der hjalp ansøgeren med at renovere ansøgerens bolig. Til gengæld skulle ansøgeren arbejde for ham. På et tidspunkt begyndte en islamistisk gruppe at true Ahmed Rashid. Grupperingen dræbte Ahmed Rashid, to af hans brødre, seks medarbejdere og en ambulancechauffør, der kom til undsætning. Derefter opsøgte grupperingen de folk, der arbejdede for Ahmed Rashid. Ansøgeren var ikke på arbejde, hvorfor grupperingen opsøgte ansøgeren på hans bopæl. Han nåede dog at flygte. De skød efter ham, men de ramte ham ikke. Om aftenen kom grupperingen tilbage til Mia Mia, hvor de slog flere folk, der arbejdede for Ahmed Rashid, ihjel. Ansøgerens ægtefælle blev også opsøgt og slået. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet, at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWA mandat-området, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet bemærker, at en statsløs palæstinenser fra UNRWA mandat-området, der som ansøgeren har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som søger om asyl, som udgangspunkt skal anses for udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i præmis 86 i dom af 25. juli 2018 (Alheto), hvori anføres, ”at den pågældende palæstinenser befinder sig i en personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA´s operationsområde.” Dette indebærer, at en statsløs palæstinenser fra mandat-området, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Ved vurderingen heraf finder nævnet – som Udlændingestyrelsen i afgørelse af [sommeren] 2016 og Flygtningenævnet i afgørelsen af [sommeren] 2018 samt Udlændingestyrelsen i afgørelse af [foråret] 2020 – at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med en islamistisk gruppering, myndighederne eller andre grupperinger, der har gjort det nødvendigt for ham at forlade området, eller at han som følge af en konflikt med en gruppering eller myndighederne er afskåret fra at vende tilbage. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen har forklaret divergerende om, hvor mange ukendte mænd, der opsøgte ham. Ansøgeren har endvidere ikke hverken under tidligere samtaler eller under nævnsmødet været i stand til at redegøre nærmere for konflikten eller den fare, han påberåber sig at befinde sig i. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren i [sommeren] 2018 over for de danske udlændingemyndigheder gav udtryk for, at han ønskede at medvirke til en udsendelse til Libanon. Ansøgerne har senere frafaldet dette tilsagn, men er ikke fremkommet med en rimelig forklaring herpå. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon – trods vanskelige – ikke i sig selv er af en sådan karakter, at disse forhold er asylbegrundende. På ovennævnte baggrund – og i øvrigt af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen – tiltræder nævnet, at ansøgeren ikke er afskåret fra at vende tilbage til Libanon, hvor han har adgang til UNWRA beskyttelse eller bistand. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2020/74/FAM
