stat202046

Nævnet stadfæstede i oktober 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Suur, Libanon. Han er etnisk araber og sunni-muslim. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter at blive slået ihjel af sin tidligere kærestes ægtefælle, [A]. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren henvist til, at han i [sommeren] 2013 mødte en libanesisk pige ved navn [B], da han var på besøg Libanon. De mødtes via datingprogrammet Wechat. Ansøgeren mødte herefter [B] fysisk, og parret havde jævnligt kontakt til hinanden. [B] var blevet gift med en indflydelsesrig libanesisk forretningsmand, der handlede med ædelstene. Ansøgeren vidste ikke, at [B] var blevet gift. I perioden fra 2013 indtil 2015 mødte ansøgeren [B] hver gang, han havde ferie fra sit arbejde på universitetet i Emiraterne og besøgte Libanon. I [efteråret] 2015 modtog ansøgeren en sms-besked fra [B] om, at hendes ægtefælle havde opdaget forholdet til ansøgeren. [B] advarede ansøgeren om, at han var i fare, og at han skulle forlade Libanon. Ansøgeren forlod Libanon inden for få timer, da han straks fandt en flyafgang til Emiraterne. Umiddelbart herefter blev ansøgeren kontaktet af sin søster i Libanon, der fortalte, at familien var blevet angrebet på bopælen af omkring 10 bevæbnede personer. Ansøgerens bror var blevet stukket med en kniv to steder og kørt på hospitalet, da personerne antog, at det var ansøgeren. Hans mor blev skubbet. [Bs] ægtefælle havde i kraft af sin indflydelse fået udstedt en arrestordre på ansøgerens bror, selvom han intet havde med sagen at gøre. Broren blev anholdt og tilbageholdt i 24 timer, hvorefter han blev løsladt. Ansøgeren har forklaret, at hans familie fortsat oplever chikane og trusler. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ikke kan vende tilbage til sit arbejde i Emiraterne, da han blev udsat for sexchikane og forfølgelse af flere piger på universitetet, der ønskede at påvirke sine eksamensresultater. Pigerne truede med at klage over ansøgeren og beskylde ham for sexchikane. Pigerne kommer fra traditionelle og konservative samfundslag, hvorfor ansøgeren frygter, at han kan blive slået ihjel eller forfulgt af deres familier. Yderligere har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon er dårlige. Ansøgeren har oplyst, at han er registreret ved UNRWA i Libanon. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet, at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWA mandat-området, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit forhold til [B] og [B]s ægtefælles overfald på ansøgerens familie til grund. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgeren har beskrevet situationen forskelligt, hver gang han er blevet udspurgt herom – således vedrørende antallet af personer, deres bevæbning og hvor og hvor mange gange ansøgerens bror blev stukket. Nævnet lægger videre vægt på, at ansøgerens og [Bs] relation i sig selv må anses for mindre sandsynlig, og at det ikke kan anses for sandsynligt, at [B] har bevaret muligheden for at kontakte ansøgeren som en kontakt i Wechat-appen, efter hendes ægtefælle opdagede relationen. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har været tvunget til at forlade Libanon og således UNRWA-området, eller at der skulle være nogen personlig risiko for ham forbundet med at tage tilbage dertil. For så vidt angår muligheden for at kunne genindrejse i Libanon bemærker Flygtningenævnet, at de libanesiske myndigheder har udstedt rejsedokument for palæstinensiske flygtninge til ansøgeren. Rejsedokumentet er udløbet i 2017. De danske myndigheder er i besiddelse af en kopi af uddrag af rejsedokumentet. Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen forklaret, at han har sendt det originale rejsedokument tilbage til familien i Libanon, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han afleveret det til de svenske myndigheder og ikke fået det tilbage. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring for nævnet til grund, idet ansøgeren ikke har givet nogen rimelig forklaring på, hvorfor Udlændingestyrelsen skulle have fået en anden opfattelse af, hvad der var sket med rejsedokumentet. Ansøgeren må således antages at kunne fremskaffe dette, hvis det skulle blive nødvendigt. Flygtningenævnet finder herefter og efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at der er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ansøgeren vil kunne få udstedt ny rejselegitimation af de libanesiske myndigheder. Ansøgeren er UNRWA-registreret, og det må antages, at han fortsat vil kunne modtage bistand fra UNRWA. Da ansøgeren således er omfattet af Flygtningekonventionens art. 1D, 1. pkt., og ikke 2. pkt., opfylder ansøgeren ikke betingelserne for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. stat/2020/46/NHA