Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim. Ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Libanon, men er født og opvokset i Damaskus, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har i 2014 deltaget i en regimekritisk demonstration i Syrien. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive anholdt og dræbt af de syriske myndigheder. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han i 2014 deltog i en regimekritisk demonstration i Sahnaia, Rif Damaskus. Ansøgeren deltog sammen med sin fætter (morbrors søn), som også havde arrangeret demonstrationen. Demonstrationen var regimekritisk, men demonstrationen var ikke fór et bestemt parti eller en bestemt organisation. Ansøgeren bar under demonstrationen et grønt flag, der symboliserede den syriske revolution. Ansøgeren har derudover oplyst, at hans far i 2015, fordi han var regimekritisk, blev fængslet og døde under sit ophold i fængslet. Ansøgeren har herudover henvist til, at han frygter de generelle forhold i Syrien. Videre har ansøgeren henvist til, at han frygter at blive anholdt i Libanon af de libanesiske myndigheder. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at de libanesiske og syriske myndigheder samarbejder. Ansøgeren har fremlagt en arrestordre på ansøgeren i Libanon efter hans deltagelse i en regimekritisk demonstration i Syrien. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive dræbt eller overleveret af Hizbollah i Libanon til de syriske myndigheder. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at de libanesiske myndigheder og Hizbollah samarbejder, og at der i Libanon er udstedt en arrestordre på ham efter hans deltagelse i en regimekritisk demonstration i Syrien. Ansøgeren har videre oplyst, at han i [efteråret] 2015 blev stoppet af Hizbollah i bydelen Mazah i Damaskus. Ansøgeren kom gående sammen med sin fætter, da fem bevæbnede mænd iført Hizbollah-militærtøj i en militærbil stoppede dem. De fem mænd gik direkte mod ansøgerens fætter, idet de havde en arrestordre på ham. Ansøgerens fætter blev anholdt og taget med. Mændene gik herefter over til ansøgeren og slog ham. De bad ansøgeren om alle hans ID-dokumenter og oplyste herefter, at ansøgeren kunne hente dem dagen efter på Palæstina-kontoret i Jaramana udenfor Damaskus. Ansøgeren hentede aldrig sine ID-dokumenter, fordi han var bange for at blive anholdt, idet ansøgerens fætter under sin anholdelse havde fortalt, at ansøgeren også havde deltaget i demonstrationen i 2014. Ansøgeren blev bekendt med dette [i efteråret] 2015 gennem sin fætters far (ansøgerens morbror). Fætterens far havde ringet til en ven, der var officer i den syriske efterretningstjeneste, der oplyste, at fætteren var anholdt for at arrangere en demonstration, og at ansøgeren var eftersøgt for at have deltaget i demonstrationen. Ansøgeren tog herefter hjem til en anden morbror i byen Al Zahera i Rif Damaskus og skjulte sig her frem til sin udrejse af Syrien [ultimo] oktober 2015. Ansøgeren frygter endvidere Hizbollah, fordi det er en shia-muslimsk organisation, der generelt bekæmper sunni-muslimer. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWAs mandatområde, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 2. pkt.Flygtningenævnet lægger på baggrund af ansøgerens forklaring og sagens oplysninger i øvrigt til grund, at ansøgeren er statsløs palæstinenser, og at han er registreret ved UNRWA i Libanon og således har haft adgang til UNRWA-beskyttelse og bistand. En statsløs palæstinenser fra UNRWA’s mandatområde, der har haft adgang til UNRWA-beskyttelse eller bistand, og som søger asyl, er som udgangspunkt udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i dom af 25. juli 2018, præmis 86 (Alheto-dommen), hvor EU-Domstolen om bortfald af udelukkelsen udtaler bl.a.: ”(…) når det på grundlag af en individuel vurdering af samtlige relevante forhold viser sig, at den pågældende palæstinenser befinder sig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældendes levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA’s operationsområde.” Har den pågældende således været tvunget til at forlade UNRWA’s operationsområde, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der er grunde til, at ansøgeren ikke kan vende tilbage til Libanon og igen få beskyttelse af UNRWA, jf. konventionens artikel 1 D, 2. pkt. Ved vurderingen heraf finder Flygtningenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med de libanesiske myndigheder eller Hizbollah, der har gjort det nødvendigt for ham at udrejse, eller at han som følge af en konflikt med myndighederne eller privatpersoner er afskåret fra at vende tilbage. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det svækker ansøgerens troværdighed, at en ægthedsundersøgelse af den arrestordre fra de libanesiske myndigheder, som ansøgeren har fremvist, konkluderer, at arrestordren er falsk. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han har deltaget i en demonstration i Syrien i 2014 imod det syriske regime og Hizbollah, forekommer divergerende og utroværdig. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at demonstrationen fandt sted på en ukendt dato i slutningen af 2014, mens han til asylsamtalen forklarede, at den fandt sted omkring februar 2014. Henset til, at der er relativ stor forskel på de angivne tidspunkter og til, at der er tale om et meget enkelt asylmotiv med meget få detaljer, finder nævnet, at denne divergens må tillægges afgørende betydning. Nævnet har endvidere tillagt det vægt, at det forekommer påfaldende, at ansøgerens angivelige deltagelse i demonstrationen kom i stand ved en tilfældighed, da han besøgte sin fætter, og denne inviterede ham til at deltage også henset til, at ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet forklarede, at han var modstander af regimet og gerne ville gøre noget, da regimet havde slået hans far ihjel. Det forekommer endvidere påfaldende, at ansøgeren først på mødet i Flygtningenævnet i dag har oplyst, at han to år tidligere havde hørt fra slægtninge i Syrien, at hans fætter var død i fængslet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at selvom det måtte lægges til grund, at ansøgeren har deltaget i demonstrationen i Syrien, forekommer det ikke troværdigt, at de libanesiske myndigheder skulle have fået kendskab hertil, eller at de skulle samarbejde med de syriske myndigheder om at retsforfølge ansøgeren i Libanon i anledning af hans deltagelse i en demonstration i Syrien mod de syriske myndigheder. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at det kan antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Libanon vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. De generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon kan heller ikke begrunde asyl. Der er herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgeren har været tvunget til at forlade UNRWA’s operationsområde eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, fordi ansøgeren har befundet sig i en alvorlig usikkerhedssituation. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren er omfattet af artikel 1 D, 1. pkt., i Flygtningekonventionen og således er udelukket fra at opnå asyl i Danmark, idet nævnet lægger til grund, at ansøgeren frivilligt er udrejst af Libanon og må formodes på ny at kunne indrejse i Libanon og tage lovligt ophold og på ny have adgang til beskyttelse eller bistand fra UNRWA. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren tidligere har fået udstedt rejsedokumenter af de libanesiske myndigheder og ved frivillig udrejse må formodes på ny at kunne få udstedt rejsedokumenter til Libanon. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” [2020/40/SELS]
