Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Gaza. Indrejst i 2014. I 2015 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og senere i 2015 stadfæstede Flygtningenævnet denne afgørelse. I efteråret 2018 genoptog og hjemviste Flygtningenævnet sagen til fornyet første instans behandling i Udlændingestyrelsen som følge af nævnets praksisændring i sager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNWRA mandat- området. I 2019 meddelte Udlændingestyrelsen på ny ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Gaza og sunni-muslim af trosretning. Ansøgeren har oplyst at have været politisk aktiv siden 2009 [for navngivne organisationer]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Gaza frygter Hamas og islamiske grupper. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han har skrevet flere kritiske artikler mod Hamas på Facebook og Twitter, hvoraf nogle er underskrevet af ansøgeren selv. Ansøgeren slettede imidlertid Facebook-gruppen, [navnet på facebookgruppen] i 2010 eller i 2011, da han blev opfordret hertil af Hamas og en af sine venner. Ansøgeren har deltaget i fem større demonstrationer mod Hamas, hvilke ansøge-ren ikke kan huske datoerne for. Ansøgeren blev fængslet tre gange af Hamas i forbindelse med ansøgerens planlægning af demonstrationer. Ansøgeren har endvidere været tilbageholdt og udsat for voldelige overgreb af Hamas i [sommeren] 2014. Ansøgeren har derudover henvist til, at tre ukendte personer skød efter ham [senere i sommeren] 2014. Ansøgeren har tillige henvist til de ge-nerelle forhold i Gaza. Flygtningenævnet bemærker, at en statsløs palæstinenser fra UNRWA man-dat-området, der som ansøgeren har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som søger om asyl, som udgangspunkt skal anses for udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i præmis 86 i dom af 25. juli 2018 (Alheto), hvori anføres, ”at den pågældende palæstinenser befinder sig i en personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende levevilkår, som er i overensstem-melse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA´s operationsområde.” Dette indebærer, at en statsløs palæstinenser fra mandat-området, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Ved vurderingen heraf finder Flygtningenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med Hamas, der har gjort det nødvendigt for ham at forlade området, eller at han som følge af en konflikt med Hamas er afskåret fra at vende tilbage. Flygtningenævnet kan ved ovenstående vurdering, og idet der ikke er fremkommet væsentlige nye oplysninger i sagen, tiltræde de grunde, som Flygtningenævnet lagde vægt på i afgørelsen af 10. december 2015, hvoraf fremgår blandt andet, at ”ansøgeren ikke i asylskemaet har nævnt, at han var personligt forfulgt, og ikke har omtalt tilbageholdelserne og skudepisoden, men alene henvist til generelle forhold…Hertil kommer, at Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren ikke under sagens behandling i Udlændingestyrelsen har konkretiseret sine politiske holdninger og ikke konkretiseret, hvilke politiske holdninger fra Hamas side, som han og hans kammerater har taget afstand fra og demonstreret imod…Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren kunne opholde sig i Gaza i cirka to måneder efter skudepisoden, før han udrejste, og at ansøgeren ikke søgte asyl ved ankomsten til Danmark, hvorimod han efter et par dage rejste videre til [et vesteuropæisk land], hvor han først søgte asyl efter mere end en uges ophold”. Herefter, og efter en samlet vurdering, hvori også er indgået, at ansøgeren under nævnsmødet fremstod politisk ureflekteret og afgav en forklaring, der bar præg af en meget lille detaljeringsgrad, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en asylbegrundende konflikt med Hamas, der afskærer ham fra at vende tilbage til Gaza, hvor han har adgang til UNWRA beskyttelse og/eller bistand. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ”Stat/2020/4/MNR
