Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Vestbredden. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Vestbredden. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Vestbredden frygter de generelle forhold. Videre har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at to af hans venner er blevet truet af Ramallahs ordenskontor under Fatah i forbindelse med en musikfestival, som ansøgeren var med til at arrangere. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han blev udsat for mange urimeligheder på Vestbredden som følge af de generelle forhold. Det har påvirket ansøgeren såvel psykisk som økonomisk. Ansøgeren kunne ikke fortsætte sin uddannelse, og hans far og bror blev fængslet i henholdsvis to og tre år uden grund. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og den øvrige del af UNRWA mandat-område, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren med sin familie er registreret hos UNRWA. Familien er opvokset i UNRWA-lejre, ansøgeren har gået i UNRWA-skoler, og familien har modtaget fødevarehjælp og sundhedsydelser fra UNRWA. Af de grunde, som er anført i Flygtningenævnets afgørelse af 29. juni 2016, og som anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af 7. juni 2019, lægger nævnet til grund, at ansøgeren ikke har været tvunget til at forlade Vestbredden. Ansøgeren kan endvidere vende tilbage til Vestbredden, idet personer registreret i det palæstinensiske selvstyres register i praksis har lovlig opholdstilladelse på Vestbredden, jf. Udlændingestyrelsens notat af januar 2019, Palæstinenseres mulighed for at indrejse i Gaza og på Vestbredden. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Vestbredden vil være i en sådan personlig usikkerhedstilstand, at det er umuligt for UNRWA at sikre ham levevilkår i overensstemmelse med deres opgave. Det bemærkes i den forbindelse, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere på Vestbredden – uanset at de er vanskelige – ikke kan føre til et andet resultat. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren er omfattet af artikel 1 D, 1. pkt. i Flygtningekonventionen og således er udelukket fra at opnå asyl i Danmark, idet Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren frivilligt er udrejst fra Vestbredden, må formodes igen at kunne indrejse på Vestbredden og tage lovligt ophold samt at have adgang til beskyttelse eller bistand fra UNRWA. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2020/3/CHPE
