Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Gaza. Indrejst i 2011. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er sunni muslim af trosretning og statsløs palæstinenser fra Gaza. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter Hamas. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at hans tidligere ægtefælle arbejdede for tre forskellige NGO’er i perioden 2002 til 2007 eller 2008. Hamas ønskede at få oplysninger om NGO’erne gennem ansøgerens tidligere ægtefælle. Ansøgerens tidligere ægtefælle blev blandt andet opsøgt på arbejdet og indkaldt til møder, hvor de truede hende med, at ansøgeren også ville blive indkaldt, hvis hun ikke samarbejdede. På et tidspunkt forud for udrejsen blev ansøgeren opsøgt af efterretningstjenesten, der beslaglagde hans simkort. Ansøgerens familie udrejste af Gaza efter deres bolig delvis nedbrændte på grund af krigen. Ansøgeren har derudover henvist til de genelle forhold i Gaza. Flygtningenævnet bemærker, at en statsløs palæstinenser fra UNRWA mandat-området, der som ansøgeren har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som søger om asyl, som udgangspunkt skal anses for udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i præmis 86 i dom af 25. juli 2018 (Alheto), hvori anføres, ”at den pågældende palæstinenser befinder sig i en personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA´s operationsområde.” Dette indebærer, at en statsløs palæstinenser fra mandat-området, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Ved vurderingen heraf finder nævnet – som Udlændingestyrelsen – at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med Hamas, der har gjort det nødvendigt for ham at forlade området, eller at han som følge af en konflikt med Hamas er afskåret fra at vende tilbage. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om konflikten, herunder om hvornår problemerne med Hamas begyndte, idet han under oplysnings- og motivsamtalen [vinteren] 2019 oplyste, at det var i 2005, mens han under asylsamtalen [foråret] 2019 har oplyst, at problemerne opstod i 2007/2008. Ansøgeren har ligeledes under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han blev opsøgt af repræsentanter fra Hamas omkring 2006, hvor han fik frataget sit simkort, mens han under asylsamtalen har oplyst, at dette fandt sted i 2008. Det synes i øvrigt alene at bero på ansøgerens formodning, at han skulle være efterstræbt af Hamas, og han har ifølge sin egen forklaring ikke oplevet andre problemer end, at han angiveligt er blevet frataget sit simkort. Nævnet har i den forbindelse tillagt det vægt, at ansøgeren i 2013 har været i stand til at indrejse legalt i Gaza, og at han ikke i de omkring to måneder, han opholdt sig i Gaza i 2013 oplevede nogen konflikter eller problemer. Hertil kommer, at det taler imod, at ansøgeren skulle være efterstræbt af Hamas, at der ikke er en egentlig flugtudløsende begivenhed, og at han ifølge sin oprindelige forklaring for Udlændingestyrelsen var mere end et år om at planlægge udrejsen. Endelig taler det imod, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med Hamas, at han har opholdt sig i Danmark siden 2011, men først har søgt asyl i [foråret] 2018. På denne baggrund – og i øvrigt af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen – tiltræder nævnet, at ansøgeren ikke er afskåret fra at vende tilbage til Gaza, hvor han har adgang til UNWRA beskyttelse eller bistand. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2020/2/CABV