Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Vestbredden. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsløs palæstinenser, etnisk araber og ateist fra Jenin, Vestbredden. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Vestbredden frygter at blive slået ihjel af [A’s] familie, fordi [A] blev gravid uden for ægteskab. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af radikale muslimer, fordi han er ateist. Endelig frygter ansøgeren den israelske besættelsesmagt. Ansøgeren har ikke påberåbt sig at være berettiget til konventionsstatus som følge af Flygtningekonventionens artikel 1D som følge af, at han har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren ikke har haft denne adgang, og at der dermed ikke er konventionsstatus i overensstemmelse med ansøgerens egen påstand herom. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet oplyst, at han i starten af 2017 mødte [A], der var kunde i hans parfumebutik. I [efteråret] 2017 blev ansøgeren bekendt med, at [A] var blevet gravid. Det var ikke planlagt, og ansøgeren ønskede, at hun fik en abort. [A] tilkendegav, at hun ville have en abort, men det fik hun ikke. Han kunne mærke, at hun ville bruge graviditeten til presse ham til at indgå ægteskab, hvilket han imidlertid ikke ønskede. Han udrejste som følge af situationen omkring en måned efter, at han blev bekendt med [A’s] graviditet. For kort tid siden opsøgte hans ven på ansøgerens foranledning ansøgerens tidligere arbejdsplads. Arbejdsgiveren fortalte vennen, at nogle unge mennesker med en aggressiv attitude tre eller fire gange har opsøgt ansøgerens arbejdsplads og spurgt efter ham. Ansøgeren – der ikke er uvenner med andre – går ud fra, at de unge mennesker er fra [A’s] familie. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt i anledning af [A’s] angivelige graviditet til grund. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende og tillige upræcist og afglidende på centrale punkter, herunder om hvorvidt [A] fik en abort. Ansøgerens forklaring om, at han – omkring halvandet år efter sin udrejse og kort inden mødet i Flygtningenævnet – pludselig anmodede sin ven om at kontakte ansøgerens tidligere arbejdsplads med henblik på at indhente oplysninger om mulig forfølgelse findes endvidere usandsynlig og fremstår som en udbygning af asylmotivet. Ansøgeren findes heller ikke på overbevisende måde at have kunnet redegøre for, hvorfor det ikke var muligt for ham at gifte sig med [A] og derved undgå eventuel forfølgelse. Nævnet har endvidere tillagt det nogen vægt, at ansøgeren opholdt sig i Sverige i næsten et halvt år uden at søge asyl der, før han indgav ansøgning om asyl i Danmark, hvilket først skete, efter at politiet havde pågrebet ham. Ansøgerens frygt for overgreb fra radikale muslimer eller andre som følge af, at han er ateist, findes ikke at kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har oplevet konkrete problemer med myndigheder eller privatpersoner som følge heraf. Ansøgerens frygt for de israelske myndigheder som følge af de generelle forhold på Vestbredden kan heller ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2019/4/EMU
