Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsløs palæstinenser, etnisk araber og muslim fra Sidon, Libanon. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon, frygter gruppen [A], idet gruppen mener, at ansøgeren har svindlet dem for et pengebeløb. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i starten af 2015 modtog en [fængselsdom]. Mens han afsonede dommen […], blev hans familie opsøgt tre til fire gange af personer fra [A], som påstod, at ansøgeren skyldte dem penge fra [den sag, ansøgeren blev dømt i]. Fra ansøgerens løsladelse [i] 2017 og frem til sin udrejse [senere på året] 2017 opholdt ansøgeren sig i Ain el-Helwe flygtningelejren. [A] vidste, at ansøgeren opholdt sig dér, men de opsøgte ham ikke. De opsøgte i stedet hans familie tre til fire dage inden udrejsen og truede med, at de ville vente på ham i lufthavnen, hvilket dog ikke skete. Efter ansøgerens udrejse [i] 2017 og frem til nu er hans familie ikke blevet opsøgt. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet, at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWA mandat-området, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om konflikten med [A] til grund, og at ansøgeren dermed har været tvunget til at forlade Libanon, eller at han er afskåret fra at vende tilbage til Libanon. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til Udlændingestyrelsen har forklaret, at han ikke personligt blev opsøgt af personer fra [A] i mere end seks måneder efter sin angivelige løsladelse [i] 2017 og frem til udrejsen [senere på året] 2017, uanset gruppen var bekendt med, at han opholdt sig i Ain el-Helwe flygtningelejren, ligesom han i perioden passede sit arbejde uden for lejren. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren [ i begyndelsen af] 2018 har oplyst til politiet, at han ikke har konflikter i Libanon og ikke er forfulgt, og at han [i] 2018 har gentaget dette ved Retten i […]. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren indrejste i Danmark den [i efteråret] 2017, men først søgte asyl [i sommeren] 2018 og efter, at han havde fået afslag på en ansøgning om familiesammenføring med sin herboende [familie]. Hertil kommer, at ansøgeren frafaldt sin ansøgning om asyl [i efteråret] 2018, og det fremgår af udsendelsesrapport [fra efteråret] 2018 fra Nordsjællands Politi, at ansøgeren i forbindelse med den planlagte udsendelse oplyste, at han ikke kunne eller ville forlade [sin familie] og gerne ville have asylsagen genoptaget. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Libanon vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet bemærker, at den fremlagte udskrift af en dom, der angiveligt er afsagt [i] 2019, hvorefter ansøgeren er idømt fængsel i […] ikke kan føre til et andet resultat. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren er omfattet af artikel 1 D, 1. pkt. i Flygtningekonventionen og således er udelukket fra at opnå asyl i Danmark, idet Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren frivilligt er udrejst af Libanon og må formodes på ny at kunne indrejse i Libanon og tage lovligt ophold og på ny have adgang til beskyttelse eller bistand fra UNRWA. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2019/1/EMU
