Nævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: "Klageren er etnisk somali og muslim af trosretning fra [By], Somalia. Klageren har senest inden udrejsen af Somalia boet i [By2]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har om sit asylmotiv oplyst, at han flygtede fra Somalia, fordi han ikke tilhørte nogen klan og som følge heraf blev undertrykt samt, at han blev tvangsrekrutteret af al-Shabaab. Klageren har endvidere under inddragelsessagen oplyst, at han fortsat ikke kan vende tilbage til Somalia, idet han har en konflikt med al-Shabaab. Klageren har videre oplyst, at han frygter at blive dræbt af tilfældige personer i Somalia, og at han frygter, at hans ægtefælle Ifrah vil blive dræbt af al-Shabaab, idet hun udrejste uden deres tilladelse. Klageren har endvidere oplyst, at han frygter, at hans døtre vil blive udsat for omskæring i Somalia, og at klageren og hans ægtefælle ikke vil kunne modsætte sig dette. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [foråret 2013], og at han [vinteren 2013] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klagerens advokat har på vegne af klageren den [vinteren 2020] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om statusændring, således at han meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært efter § 7, stk. 2 grundet individuelle forhold. Klagerens advokat har på vegne af klageren til støtte herfor oplyst, at klagerens døtre er i risiko for overgreb som følge af risikoen for omskæring, og at klageren og hans ægtefælle ikke vil kunne modsætte sig presset fra det somaliske samfund på grund af deres lave status. Det fremgår videre, at klageren er uenig i vurderingen af, at han ikke risikerer forfølgelse fra al-Shabaabs side, idet han fastholder sin forklaring. Klagerens advokat har endvidere oplyst, at klagerens sønner er i risiko for tvangsrekruttering af al-Shabaab. Flygtningenævnet bemærker, at Udlændingestyrelsen den [foråret 2020] forlængede klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 26, stk. 1, idet Udlændingestyrelsen vurderede, at der forelå sådanne personlige forhold, som betød, at det ville være særligt belastende for klageren at blive nægtet forlængelse af sin opholdstilladelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv vedrørende konflikten med al-Shabaab og undertrykkelsen på grund af klanforhold til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren på centrale punkter har forklaret divergerende og usammenhængende om sit asylmotiv. Klageren har under sin afhøring hos politiet [foråret 2013] om blandt andet sit asylmotiv alene forklaret, at han søgte asyl som følge af, at hans mor var blevet undertrykt, idet klageren var faderløs. Desuden har klageren forklaret divergerende om, hvor han arbejdede for al-Shabaab. Klageren har [efteråret 2013] indledningsvist til Udlændingestyrelsen forklaret, at han arbejdede for al-Shabaab på universitetet i [By2] og derefter i en lejr ved navn [Navn]. Klageren har derimod under nævnsmødet forklaret, at han først arbejdede på universitetet og derefter i to forskellige lejre. Klageren har under en asylsamtale med Udlændingestyrelsen den [efteråret 2014] og til asylsamtale [efteråret 2017] forklaret, at han blev tilbageholdt af al-Shabaab i 25 dage, og at han gravede brønde i denne periode. Vedrørende sine personlige forhold under en straffesag i Retten i Århus i januar 2018 forklaret, at al-Shabaab i foråret 2012 i hvert fald i 2 måneder holdt ham fængslet, og at han var en del af de rekrutter, der blev trænet til eksempelvis at skulle begå terror. Klageren har derimod under mødet i nævnet forklaret, at tolken må have oversat klagerens forklaring i retten forkert, idet han ikke har forklaret, at han var fængslet af al-Shabaab. Det forhold, at klageren angiveligt ikke ved, hvilken klan han tilhører, kan ikke føre til asyl. Nævnet har lagt vægt på, at klageren som følge heraf ikke har været udsat for overgreb eller forfølgelse, der kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. For så vidt angår klagerens frygt for, at hans døtre vil blive omskåret, bemærker nævnet, at myndighederne i Somalia har forbudt omskæring, og at al-Shabaab også er imod omskæring. Risikoen for omskæring beror således ikke på myndighederne eller magthaverne, men på familiens og omgivelsernes forventninger og eventuelle pres. Klageren og dennes ægtefælle har afgivet forklaring for Flygtningenævnet, og de fremstår som ressourcestærke og har begge erklæret, at de er modstandere af omskæring. På denne baggrund og under henvisning til det foreliggende baggrundsmateriale, finder Flygtningenævnet, at klageren og dennes ægtefælle vil være i stand til at beskytte deres døtre mod omskæring, uanset at klagerens svigermor angiveligt udfører omskæring af piger. Nævnet finder derfor, at der ikke er en konkret og velbegrundet frygt for, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil risikere repressalier som følge af, at han modsætter sig et eventuelt socialt pres eller forventning om omskæring af sine døtre. Det forhold, at ansøgeren frygter, at deres døtre ved en tilbagevenden kan blive udstødt af lokalsamfundet, kan ikke føre til et andet resultat. For så vidt angår klagerens frygt for, at hans sønner vil være i risiko for at blive tvangs-rekrutteret til al-Shabaab, finder nævnet, at dette alene beror på klagerens egen formodning og derfor ikke kan føre til en ændret vurdering. For så vidt angår klagerens frygt for, at han ved indrejse i Somalia vil få et dårligere liv, bemærker nævnet, at socioøkonomiske forhold ikke kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. De generelle forhold i Somalia kan ikke i sig selv begrunde, at der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger har de generelle forhold i [By2] ændret sig således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3, ligesom [By2] er under AMISON’s kontrol. Selv om forholdene fortsat er skrøbelige og uforudsigelige, er ændringerne ikke af helt midlertidig karakter. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Somalia vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i konkret og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Soma/2021/14/MSI
