Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Nævnet hjemviste i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er sunni-muslim fra Baraawe, Somalia. Han tilhører hovedklanen [S]. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har oprindeligt som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive stenet af al-Shabaab, idet han i 2009 blev dømt for at have indledt et udenomsægteskabeligt forhold til en kvinde ved navn [A]. Han frygter endvidere, at [A’s] familie eller andre islamister vil eksekvere dommen. Klageren har videre henvist til, at han frygter, at hvis han vender tilbage til Somalia og tager sin datter med, vil hun blive omskåret. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han havde et seksuelt forhold til [A] og blev grebet på fersk gerning af al-Shabaab. Klageren og [A] blev begge fængslet, og klageren blev dømt til døden ved stening. Efter 17 dage lykkedes det klageren at flygte sammen med syv andre medindsatte. De flygtede i en båd og sejlede til Mogadishu, hvor de blev pågrebet af myndighederne. Myndighederne anklagede dem for at være en del af al-Shabaab. Klageren blev fængslet i 20 dage, hvorefter en agent arrangerede hans løsladelse. Efter 10 dages ophold hos agenten udrejste han til Kenya. Klageren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende sin datter oplyst, at det ikke vil være op til ham at bestemme, om hun skal omskæres. Han vil blive presset fra familiens side, idet det er almindeligt at lade pigebørn omskære i Somalia. Grupperinger som al-Shabaab vil også kunne finde på at omskære hans datter, hvis de finder ud af, at hun ikke er omskåret. Udlændingestyrelsen meddelte den [i efteråret 2013] klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsens repræsentant nedlagde ved nævnsmødets begyndelse påstand om hjemvisning med henvisning til de nye oplysninger om familiemæssige forhold, der var fremkommet med advokatens indlæg. Klagerens advokat havde ikke bemærkninger hertil. Flygtningenævnet hjemviser derfor sagen til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling med henblik på stillingtagen de nye fremkomne oplysninger.” Soma/2021/10/NHA/DH
