Nævnet stadfæstede i december 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2011.Flygtningenævnet udtalte: "Klageren er etnisk Reer Hamar og er sunni-muslim af trosretning fra [By], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet hun har modsat sig at blive gift med et medlem af gruppen. Hun frygter endvidere, at hendes døtre vil blive omskåret, ligesom hun frygter de generelle forhold i Somalia. Til støtte for sit asylmotiv har klageren henvist til, at hun i august 2011 blev opsøgt på gaden af en for hende ukendt mand på vej hjem fra universitetet i Mogadishu. Manden ønskede at gifte sig med hende og oplyste, at han var medlem af al-Shabaab. Hun oplyste, at hun allerede var gift. Manden informerede klageren om, at al-Shabaab efterstræbte hendes ægtefælle som følge af hans erhverv. Manden oplyste også, at al-Shabaab ønskede, at hun ophørte på universitetet, idet hun der lærte vestlige værdier og traditioner. Såfremt klageren nægtede at gifte sig med dette medlem, ville al-Shabaab slå hende ihjel. Klageren indvilligede herefter i at gifte sig med medlemmet. Manden kontaktede hende også efterfølgende. Klageren har yderligere oplyst, at hun informerede sin familie om det passerede, hvorefter hendes familie hjalp hende med at flygte. Hendes bror og far blev anholdt som følge af hendes forhold efter hendes udrejse af Somalia, formentlig i slutningen af 2011. Hendes far var tilbageholdt kortvarigt, broren i længere tid. Faren bor stadig i Somalia, mens broren har måttet flygte til Etiopien. Klageren har endvidere henvist til, at hun frygter, at hendes døtre vil blive omskåret, idet hendes svigermor går ind for omskæring. Hun frygter, at hun ved en tilbagevenden til Somalia ikke kan modsætte sig et eventuelt socialt pres fra omgivelserne angående omskæring af hendes døtre. Hun frygter at blive uvenner med sin svigermor, såfremt hun modsætter sig omskæring, og at konsekvensen af dette vil være, at hun mister kontakten til sin svigerfamilie, og at døtrene bliver socialt stigmatiserede. Udlændingestyrelsen meddelte [efteråret] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter fortolkningsbidrag til lovændringen af 13. juni 2019 lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser efter § 7, hvor ansøgning om forlængelse er indgivet før 1. juli 2019, og der skal i disse sager således fortsat ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende, herunder om hvor hun opholdt sig efter sin flugt til [By] og om tilbageholdelsen og den efterfølgende løsladelse af faren og broren. På denne baggrund tilsidesætter Flygtningenævnet klagerens forklaring om sit asylmotiv som konstrueret og utroværdig. Det kan herefter ikke lægges til grund, at klageren var efterstræbt af al-Shabaab ved sin udrejse af Somalia, eller at hun vil være profileret og efterstræbt af al-Shabaab ved en tilbagevenden til sit hjemområde. Flygtningenævnet finder, at klageren og hendes ægtefælle må anses for så ressourcestærke, at de vil være i stand til at modstå et eventuelt pres fra familien og lokalbefolkningen om omskæring af klagerens døtre, og finder derfor, at de vil kunne beskytte døtrene mod omskæring, således at døtrene ikke er i reel risiko herfor. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet desuden, at de generelle forhold i klagerens hjemområde er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse, således at betingelserne for at inddrage opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Ved vurderingen heraf har Flygtningenævnet lagt vægt på Flygtningenævnets baggrundsoplysninger om de generelle forhold i Mogadishu, som ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Somalia, herunder til klagerens hjemområde, ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Klageren er født og opvokset i Somalia, hvor hun også er statsborger. Hun kom til Danmark i 2011 og blev meddelt opholdstilladelse i september 2012. Klageren har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 8 år og har bestået prøve i Dansk 2. Klageren har haft en meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, og klageren har ikke gennemført en erhvervsrettet eller videregående uddannelse. Klageren har ikke helbredsmæssige problemer og har ikke familie i Danmark, hvorimod hun har familie i Somalia. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at klageren ikke har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for hende at nægte at forlænge hans opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Under henvisning til, at den asylsansøgning, som klagerens datter [Navn] skal have behandlet i Udlændingestyrelsen, vedrører et asylmotiv, der nøje svarer til klagerens øvrige døtres asylmotiv – hvilket motivs betydning for inddragelsesspørgsmålet er behandlet af Flygtningenævnet i denne afgørelse – finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at tage klagerens anmodning om hjemvisning til sagen til Udlændingestyrelsen til følge. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Soma/2020/98/MSI
