Nævnet stadfæstede i januar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk Ibo og kristen fra [by], [område], Nigeria. Ansøgeren har været medlem af Indigenous People of Biafra (IPOB) siden 2018. Ansøgeren er i Danmark blevet medlem af IPOB i Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive tilbageholdt og slået ihjel af de nigerianske myndigheder på baggrund af sit medlemskab af og støtte til IPOB. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at de nigerianske myndigheder ønsker at eliminere og anholde alle dem, der støtter IPOB. Ansøgeren har oplyst, at det er hans vens bror, som er ansat ved politiet, der har fortalt ham det. Ansøgeren har videre oplyst, at en person ved navn Gallop har fortalt ham, at myndighederne opsøgte ansøgerens bopæl efter hans flugt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen på centrale punkter for asylmotivet forekommer divergerende, udbyggende, og usikker med hensyn til tidsfæstelse af begivenheder og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har herved taget i betragtning, at ansøgeren er analfabet, men bemærker dog, at ansøgeren efter sin forklaring drev en virksomhed med reservedele til biler og i den forbindelse har fået visum til og er rejst til Tyskland flere gange. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin rolle og engagement i IPOB. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han kun var menigt medlem af IPOB. Han donerede penge til IPOB og deltog i demonstrationer, men ikke møder, og han var ikke profileret i organisationen. Han deltog i den sidste demonstration lige inden, han forlod landet. Han mener, at det var den [foråret] 2019. Til asylsamtalen forklarede ansøger imidlertid, at han var en ledende figur i IPOB, som han støttede. Han blev medlem i 2018 og trådte direkte ind i ledelsen. I [område] var han en frontfigur, han afholdt møder og var med til at organisere demonstrationer. Den sidste demonstration, han var med til at organisere, fandt sted den [foråret] 2018. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om truslen fra myndighederne. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at en person ved navn [A] ringede til ham og fortalte, at nigerianerne nu var efter støtterne af Biafra, og at myndighederne nu ville slå ned på uroen. Det vidste [A] fra sin bror, der arbejdede for myndighederne. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren imidlertid, at [A] sagde, at politiet planlagde at anholde alle, der støttede IPOB, og at hans bror havde set en liste med medlemmer, som skulle anholdes, og hvorpå ansøgers navn stod. Ansøgeren har ikke givet en troværdig forklaring på disse divergenser. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring udrejste legalt af Nigeria på eget nationalitetspas og ikke oplevede nogen problemer i forbindelse med udrejsen. Flygtningenævnet bemærker hertil, at ansøgeren har forklaret divergerende om udrejsen, idet han til asylsamtalen forklarede, at systemet var meget uformelt, og hans navn og billede var derfor ikke dukket op i systemet, da han forlod landet. Han tog derfor chancen og valgte at rejse ud. På mødet i Flygtningenævnet forklarede ansøger imidlertid, at han gemte sig i lufthavnen og betalte bestikkelse for at komme ud i flyet. Flygtningenævnet finder endelig, at det svækker ansøgerens troværdighed, at han opholdt sig i Tyskland fra [foråret] 2019 til [vinteren] 2020 uden at søge asyl på trods af, at han efter sin forklaring var eftersøgt af myndighederne i Nigeria, og at han først søgte asyl i Danmark, da han blev anholdt af politiet på en restaurant i København. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren efter sin forklaring ikke har haft nogen kontakt til sin kone og børn eller andre i Nigeria efter sin udrejse. Det forekommer således ikke sandsynligt, at denne manglende kontakt skulle bero på, at ansøgeren ikke har haft midler hertil som først forklaret, eller at det skulle skyldes, at han ville beskytte familien mod spørgsmål om, hvor han befandt sig, som ansøgeren senere forklarede. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2021/1/ACA
