Nævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien og Libanon. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim. Ansøgeren er fra Al-Qamishli, Syrien, men er statsborger i både Syrien og Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel af de syriske myndigheder, idet myndighederne har truet hende, fordi hendes sønner ikke har accepteret deres genindkaldelser til militærtjeneste. Ansøgeren har videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Libanon frygter, at den libanesiske efterretningstjeneste vil aflevere hende til de syriske myndigheder. Flygtningenævnet lægger ligesom Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgeren både er libanesisk og syrisk statsborger. Flygtningenævnet har for så vidt angår ansøgerens libanesiske statsborgerskab lagt vægt på, at det fremgår af de svenske asylsagsakter, at ansøgeren i 2012 oplyste, at hun havde ansøgt om og fået statsborgerskab i Libanon, og at hun indleverede et libanesisk id-kort og et libanesisk pas dateret [i foråret] 2012 til de svenske myndigheder. Endvidere fremgår det af det svenske visumafslag [fra sommeren] 2019, at ansøgeren er libanesisk statsborger, og det fremgår af udskriften af visumansøgningen, at hun søgte på grundlag af et libanesisk pas udstedt [i starten af] 2019. For så vidt angår Syrien lægger Flygtningenævnet ligesom Udlændingestyrelsen vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende. Hun har således under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at myndighederne spurgte efter hendes sønner, men ikke at hun selv i den forbindelse blev udsat for trusler. Under asylsamtalen og under mødet i Flygtningenævnet har hun derimod forklaret, at myndighederne truede hende. Dette svækker ansøgerens generelle troværdighed, og hun har ikke ved sin forklaring sandsynliggjort, at hun har været udsat for konkrete, individuelle asylbegrundende forhold. At ansøgeren er analfabet og har dårligt helbred kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet kan derfor tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering, hvorefter ansøgeren ikke er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, og at hun på baggrund af den alvorlige situation i ansøgerens hjemområde i Syrien er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3. Ansøgeren har i relation til Libanon som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at de libanesiske myndigheder vil sende hende til Syrien, fordi de to lande samarbejder. Flygtningenævnet anser det dog for usandsynligt, at Libanon vil udsende en libanesisk statsborger til Syrien. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Libanon risikerer asylbegrundende forfølgelse eller behandling. Ansøgeren kan derfor henvises til at tage ophold i Libanon, og der er herefter ikke grundlag for at meddele hende opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Liba/2021/1/CERA
