Nævnet meddelte i januar 2021 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgeren er født muslim, men har ved indrejsen i Danmark forklaret, at han ikke var troende. Ansøgeren er efter sin indrejse i Danmark konverteret til kristendommen. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter sin far og det iranske regime. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans far i maj eller juni 2011 opdagede, at han havde fået en tatovering, som betød, at han ikke var troende. I den forbindelse tvang ansøgerens far ham til at smøre ætsende creme på tatoveringen, indtil den var væk. Ansøgeren frygter derfor, at hans far vil skade ham yderligere. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre forklaret, at han frygter det iranske regime, fordi han har været aktiv for Basij. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han fik hjælp fra Jesus under sin indlæggelse i Tyskland, hvilket blandt andet er årsagen til, at han har besluttet at konvertere til kristendommen. Ansøgeren har videre forklaret, at den følelse, han fik under en drøm, hvor han så Jesus, gjorde, at han fik et ønske om at komme Jesus nærmere, og at han har holdt fast i det ønske lige siden. Ansøgeren har endelig forklaret, at han har modtaget kristendomsundervisning, og at han er blevet døbt [i foråret] 2018. Flygtningenævnets flertal finder, at ansøgerens konversion til kristendommen må anses for reel. Flertallet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgeren har forklaret troværdigt om sin kontakt med kristendommen og baggrunden for sin konversion. Det må lægges til grund, at han har viden om kristendommen. Han er døbt [i foråret] 2018 efter sædvanlig dåbsforberedelse. Han er siden fast gået til gudstjeneste i kirken om søndagen, ligesom han fast har deltaget i blandt andet yderligere undervisningsforløb. Han har forklaret, at han ved en eventuel tilbagevenden til Iran vil leve åbent som kristen, og at han vil fortælle om kristendommen, og hvordan den har ændret hans liv. Selvom ansøgerens forklaring om konsekvenserne af konverteringen og omstændighederne efter en eventuel tilbagevenden må anses for mindre velovervejede, finder flertallet ikke, at dette efter en samlet vurdering er tilstrækkeligt til ikke at anse konversionen for reel. Flygtningenævnets flertal finder herefter, at det må antages, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, som følge af sin konvertering til kristendommen ved en eventuel tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2021/9/RILA
