Nævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk kurder og oprindeligt sunni-muslim, men nu ateist, fra vest-Aserbajdsjan. Ansøgeren har været aktiv for partiet PJAK i perioden fra 2005 til 2008. Efterfølgende har ansøgeren været aktiv for KDPI frem til 2013, hvor han indrejste i Irak og fortsatte sine politiske aktiviteter frem til sin udrejse af Irak i efteråret 2015. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet eller fængslet på livstid, idet han har været politisk aktiv for PJAK og KDPI. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han har samarbejdet med PJAK siden 2005. Ansøgeren var ikke medlem af PJAK, men han hjalp dem med at transportere sårede og skaffede sko og redskaber til behandling. I 2008 var ansøgeren i færd med at følge en gruppe kurdere til Orumieh, så de kunne tilslutte sig PJAK. På vejen blev deres bil stoppet af Revolutionsgarden. Ansøgeren blev udsat for fysiske overgreb, hvorefter han blev anholdt og ført til Malek-e Ashtar-basen i Orumieh. Ansøgeren blev tilbageholdt, afhørt og tortureret på basen i mellem 11 og 20 dage. Efterfølgende blev ansøgeren udleveret til efterretningstjenesten i Orumieh, der tilbageholdt ansøgeren i mere end to måneder. Ansøgeren blev efterfølgende overført til det centrale fængsel i Orumieh, hvor han efter to til tre måneder blev stillet for en dommer. Ansøgeren opholdt sig i fængslet i samlet omkring 21 måneder. Ansøgeren fik efter omkring et års tilbageholdelse en dom for at have samarbejdet med PJAK. Ansøgeren blev efter fængslingen i Orumieh overført til fængslet i Tabriz, hvor han opholdt sig, indtil han blev løsladt syv måneder senere. Efter løsladelsen blev ansøgeren af efterretningstjenesten anmodet om at rapportere om PJAK og deres opholdssteder, hvilket han nægtede. Ansøgeren blev under sine fængselsophold bekendt med KDPI, og han tog efter sin løsladelse kontakt til partiet. Ansøgeren fik til opgave at uddele løbesedler og rapportere til partiet om aktiviteter i ansøgerens område. En aften i efteråret 2013 blev ansøgeren opdaget af en person, der arbejdede for myndighederne. Ansøgeren fortsatte samme aften til KDPI’s hovedkvarter i Irak. Ansøgeren modtog samme aften et opkald fra sin far, der havde en bekendt i efterretningstjenesten. Den bekendte havde ringet til faren og sagt, at ansøgeren skulle udrejse. Ansøgeren var aktiv for KDPI i Irak frem til sin udrejse i 2015. Ansøgeren er efter sin indrejse til Danmark blevet døbt i [sommeren] 2018. Flygtningenævnet kan fortsat ikke lægge ansøgerens oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved henset til de samme omstændigheder som er anført i nævnets beslutning af [efteråret] 2018. Det for nævnet fremkomne om ansøgerens oprindelige asylmotiv kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren ikke på grund af sine politiske aktiviteter i Danmark kan anses for eksponeret eller særligt profileret over for de iranske myndigheder. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring alene har deltaget i begrænsede politiske aktiviteter ved deltagelse i møder, demonstrationer med mange andre deltagere og ved opslag på sin facebookprofil. De fremlagte artikler, hvoraf ansøgeren fremgår, kan ikke føre til, at ansøgeren anses for at være særligt profileret. Disse har ikke haft en sådan karakter, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil befinde sig i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens angivelige konvertering til kristendommen til grund. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgerens angivelige konversion er udtryk for en reel indre overbevisning om konvertering til kristendommen. Der er herved henset til, at ansøgeren ikke har været i stand til på en overbevisende måde, at redegøre for sin indre afklaringsproces og baggrund for at konvertere. Samlet set har ansøgeren herefter ikke anført omstændigheder, som kan begrunde at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse].” [Iran/2021/10/YARS]
