irak202017

Nævnet meddelte i juni 2020 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og muslim fra Dohuk, Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Flygtningenævnet meddelte [i slutningen af] 2009 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygtede at blive tvangsgift til eller blive slået ihjel af KDP-kommandanten, [A]. Til støtte for hendes asylmotiv oplyste klageren, at hun [i begyndelsen af] 2009 deltog i en fest, hvor KDP-kommandanten [A] var til stede. Efter festen opsøgte [A] gentagne gange klagerens families bopæl i Irak og anmodede hendes forældre om klagerens hånd. [A] truede klagerens forældre med at slå klageren ihjel, såfremt hendes forældre ikke sørgede for, at klageren indgik ægteskab med ham. Herefter flyttede hun til sin morbrors bopæl og opholdt sig hos ham frem til sin udrejse af Irak. Efter klagerens indrejse i Danmark har [A] henvendt sig til hendes fætter og bedt ham om at hjælpe ham med at finde klageren, hvilket hendes fætter har afvist. Hendes fætter blev herefter angrebet af [A] og hans folk, hvor de åbnede ild mod ham. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2019 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens ansøgning om asyl ikke længere er til stede. Klageren har i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse som asylmotiv fortsat henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af afdøde [A’s] familie og hans støtter. Til støtte herfor har klageren oplyst, at [A’s] familie kender til klagerens situation, og at hun flygtede fra tvangsægteskabet med [A]. Ligeledes er klageren overbevist om, at han ønskede at hævne sig på hende. Klagerens mors fætter har oplyst, at konflikten ikke kun vedrører [A], men derimod hele [A’s] familie, og at de ønsker at hævne sig på klageren, såfremt de får mulighed for dette. Videre har klageren som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hun og hendes børn vil blive afvist af hendes familie i Irak, eller at hun vil blive slået ihjel, idet hun har fået to børn uden for ægteskab og er blevet præget af den danske kultur. Til støtte herfor har klageren oplyst, at hendes mor er glad på hendes vegne, mens hendes far bliver irriteret og føler sig krænket, når hendes forældre taler om klagerens forhold til hendes kæreste og hendes børn. Hendes far har forsøgt at beskytte hende mod truslen fra [A], men han ønsker samtidig at få genrejst sin ære ved at gøre klageren fortræd, idet han ikke kan modstå presset fra omgivelserne herfor i Irak. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgerens konflikt med [A] og dennes familie ikke er afsluttet, uanset [A] selv er død i 2017. Der er herved lagt vægt på, at konflikten også oprindeligt var med hele [A’s] familie, og at [A’s] søn i dag er højtplaceret i KDP i klagerens hjemområde. Herefter, og idet klageren i Danmark har fået to børn uden for ægteskab med en mand, som hendes familie ikke har godkendt og ikke vil godkende, finder Flygtningenævnet, at klageren har sandsynliggjort, at hendes konflikt fortsat består og er udvidet til også at være en konflikt med hendes egen familie, og at hun risikerer asylbegrundende forfølgelse ved en genindrejse i Irak. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2019, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Irak/2020/17/CHPE