Nævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Indien. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: " Ansøgeren er etnisk hindi og hindu af trosretning fra Ludhiana, Punjab, Indien. Ansøgeren har været medlem af det politiske parti [A] siden 2011. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel, som følge af sit politiske engagement, af kriminelle medlemmer af partiet [B], som er et underparti til [A], som ansøgeren er medlem af. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2011 blev medlem af partiet [A] og arrangerede og deltog i demonstrationer fra 2011 til 2015 for at fremme udsatte personers rettigheder. Under demonstrationerne blev ansøgeren og de andre ofte angrebet af personer betalt af det politiske parti [B], foranstaltet af partiets formand. Partiet mistede den formelle politiske magt i ansøgerens hjemområdet efter et valg i 2014 eller 2015, men har forsat den reelle magt i området. Partiet billigede ikke italesættelse af krænkelser af udsatte gruppers rettigheder, og som følge heraf oplevede ansøgeren problemer med to navngivne lokale medlemmer af partiet, som overfaldt ansøgeren i forbindelse med en demonstration i [sommeren] 2013 samt dagen efter på et marked. Ansøgeren anmeldte overfaldene til det lokale politi. Partiet havde indflydelse på politiet, og ansøgeren blev derfor anholdt dagen efter på hans forældres bopæl. Ansøgeren blev udsat for fysiske overgreb og tvunget til at trække sin anmeldelse tilbage. Ansøgeren blev løsladt uden betingelser to dage senere. I [vinteren] 2014 demonstrerede ansøgeren og hans parti, [A], mod partiet [B]. Ansøgeren og fire andre medlemmer af [A] blev anholdt dagen efter og slået af politiet for deres deltagelse i demonstrationen. De blev løsladt samme dag uden betingelser. En uge senere blev ansøgeren anholdt igen. Denne gang for kritik af [B] på sociale medier. Ansøgeren blev løsladt tre dage senere på betingelse af, at han ikke ville demonstrere igen. Senest i [efteråret] 2014 blev ansøgeren anholdt sammen med andre medlemmer af partier [A] for at demonstrere. Ansøgeren blev løsladt to dage senere på den betingelse, at ansøgeren ville forlade sit parti og ikke demonstrere igen. Alle anholdelserne af ansøgeren blev udført af de samme fire til fem betjente fra den lokale politistation i [i bydelen C], ofte i følgeskab af de to navngivne medlemmer af [B]. Ansøgeren stoppede med at være politisk aktiv, men de to navngivne medlemmer af [B] fortsatte med at chikanere ansøgeren. Ansøgeren oplevede ikke yderligere problemer med politiet. I begyndelsen af 2017, under et tilfældigt møde på ansøgerens arbejdsplads med nogle medlemmer af [B], blev ansøgeren udsat for verbal chikane og dødstrusler. I [foråret] 2017 fik ansøgeren øjenkontakt med de to navngivne medlemmer af [B] under en religiøs højtid. De to samme personer opsøgte samme nat ansøgerens bopæl og fremsatte bandeord. Ansøgeren udrejste i [sommeren] 2017 til Italien på et visum, hvor han opholdt sig frem til [sommeren] 2018, hvorefter han indrejste i Danmark. Ansøgeren søgte om asyl den [en nærmer angiven dato i foråret] 2020 i forbindelse med dom af [en nærmere angiven dato i foråret] 2020 for dokumentfalsk og ulovligt ophold og arbejde. De to navngivne personer har desuden truet ansøgerens far i [foråret] 2020 og sagt, at han skulle sørge for, at ansøgeren kom tilbage til Indien. Indledningsvis bemærkes, at ansøgerens generelle troværdighed findes at være svækket. Ansøgeren har således tre gange til sin Oplysnings- og Motivsamtale [en nærmere angiven dato i sommeren] 2020 forklaret, at han kom til Danmark for at søge arbejde, og ansøgeren har først søgt asyl halvandet år efter sin indrejse og kort tid efter sin dom med udvisning. Efter det fremkomne finder Flygtningenævnet dog ikke anledning til at afvise ansøgerens forklaring om sit asylmotiv og kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Det lægges således til grund, at ansøgeren har haft en konflikt med individuelle lokale kriminelle medlemmer af partiet [A], som efter ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet er en underafdeling af partiet [B] og med samme formand, [D]. Flygtningenævnet finder imidlertid, som Udlændingestyrelsen, at denne konflikt må anses som et afsluttet forhold. Der er herved henset til de samme omstændigheder som anført af Udlændingestyrelsen, herunder at seneste tilbageholdelse af ansøgeren fandt sted i [efteråret] 2014, og at ansøgeren ved disse tilbageholdelser blev løsladt uden betingelser, ligesom ansøgeren ikke oplevede problemer med politiet eller problemer med individuelle medlemmer af hverken [B] eller lokalafdelingen, [A], frem til sin udrejse i [sommeren] 2017. Ansøgeren kan derfor ikke antages at opleve problemer med partiet eller med politiet ved sin tilbagevenden. Det forhold, at ansøgeren [en nærmere angiven dato i foråret] 2017 under en religiøs højtid tilfældigt fik øjenkontakt med to lokale kendte kriminelle, [E] og [F], som var medlemmer af [B] og at disse, samme nat, kom til ansøgerens bopæl, hvor de bandede, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at ansøgeren efter episoden fortsat boede hos sine forældre og ikke oplevede andre problemer frem til sin udrejse til Italien i [sommeren] 2017. Det forhold, at ansøgeren har forklaret, at familien efterfølgende er blevet opsøgt, og faderen har været indkaldt til samtale med politiet, kan på ovennævnte baggrund ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Indien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Indi/2021/1/MALC
