Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i januar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Georgien. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: "Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim af trosretning fra [By], i Georgien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Georgien frygter at blive udsat for overgreb af de georgiske myndigheder på grund af sin bror og tidligere ægtefælle. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hendes tidligere ægtefælles mor lejede en lejlighed ud til ansøgerens bror, [Navn], som lejede et værelse ud til nogle personer, som politiet efterfølgende afslørede som terrorister. Som følge af ansøgerens brors tilknytning til lejligheden, blev han idømt 13 års fængsel for at støtte terrorisme. Ansøgeren har været til to afhøringer hos politiet grundet sin bror og er efterfølgende blevet indkaldt yderligere fem gange. Ansøgeren frygter desuden, at de georgiske myndigheder vil tage hende og hendes barn som gidsel, indtil de får fat på hendes tidligere ægtefælle, som også har været indkaldt til afhøringer, og som er flygtet til Rusland. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden frygter at blive udsat for æresrelaterede forbrydelser eller slået ihjel af sin egen familie, ligesom hun frygter at blive tvunget til at overdrage sit barn til sin tidligere ægtefælle og dennes familie. Til støtte for dette asylmotiv har ansøgeren oplyst, at idet ansøgerens bror blev fængslet og dømt på grund af sin tilknytning til lejligheden, som tilhørte hendes tidligere svigerfamilie, tog ansøgerens familie afstand til hendes tidligere svigerfamilie. Ansøgerens familie truede hende derfor med, at de ville slå hende ihjel, hvis hun vendte tilbage til sin tidligere ægtefælle. Ansøgerens familie besluttede endvidere, at ansøgerens barn straks efter fødslen skulle overdrages til hendes tidligere ægtefælle og dennes familie. Denne beslutning blev støttet af ældrerådet i området. Ansøgeren ville ikke opgive sit barn, og hun skjulte sig derfor hos sin mors kusine i byen [By], efter hun havde født sin søn. Ansøgeren blev dog opsøgt af sin bror, [Navn], og andre mandlige slægtninge, som sagde, at hun havde bragt skam over familien, og at hun havde tre dage til at aflevere barnet hos sin tidligere svigerfamilie. Slægtningene truede med at slå ansøgeren og barnet ihjel, hvis ikke hun adlød. Ansøgeren blev ved samme lejlighed udsat for voldelige overgreb af sin bror, som også tidligere havde udsat ansøgeren for vold. Flygtningenævnet kan som anført som Udlændingestyrelsen lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder som Udlændingestyrelsen af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, at ansøgeren ikke kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker, at de seneste baggrundsoplysninger om Georgien, herunder Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælps rapport "Georgia, Complaint Mechanisms for the Kist Community" fra december 2020, ikke kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der også af denne rapport fremgår de samme muligheder for myndighedsbeskyttelse som anført i den tidligere rapport udgivet af Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp i november 2018. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." geor/2021/9/MSI
