Nævnet meddelte i september 2020 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Klageren er etnisk Oromo og kristen ortodoks af trosretning fra Michael Hambissa, Sendafa, Etiopien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygtede at blive tilbageholdt, fængslet og udsat for fysiske overgreb af de etiopiske myndigheder, grundet klagerens ægtefælles politiske forhold, herunder støtte til Oromo Liberation Front (OLF). Klageren henviste endvidere til, at hun frygtede, at de etiopiske myndigheder ville beskylde hende for at være medlem af OLF. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede, idet klageren ikke længere er i risiko for asylrelevant forfølgelse eller overgreb, såfremt klageren vender tilbage til Etiopien. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at hun frygter at blive fængslet og udsat for tortur og overgreb af myndighederne i Etiopien, idet klagerens ægtefælle støttede OLF. Klageren har endvidere oplyst, at hun frygter, at datteren vil blive udsat for samme overgreb, hvis de vender tilbage til Etiopien. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at hendes ægtefælle forsvandt, og at de etiopiske myndigheder nogle måneder efter opsøgte klageren på bopælen. Myndighederne spurgte efter klagerens ægtefælle samt nogle våben, hvorefter de ransagede huset. De beskyldte herefter klageren for at have tilknytning til OLF og begyndte at sparke og slå hende. Myndighederne kørte herefter klageren til et fængsel, hvor de udsatte hende for totur. Klageren var fængslet i tre måneder, hvorefter hun blev løsladt. Klageren skulle i forbindelse med løsladelsen underskrive en erklæring, hvorefter hun skulle give myndighederne besked, såfremt hun fik kontakt til sin ægtefælle eller andre OLF-tilhængere. Klageren blev efterfølgende opsøgt af myndighederne tre gange. Der kom to civilklædte personer. De beskyldte klageren for at have skjult sin ægtefælle og i øvrigt hjælpe Oromo Liberation Front, hvorefter de voldtog hende. Klageren tog herefter kontakt til sin onkel og flygtede ud af landet. Indledningsvis bemærkes, at advokaten på vegne klager har anført, at klager principalt ønsker at søge statusændring, således at klageren skal meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger indledningsvist til grund, at klagerens ægtefælle var efterstræbt af de etiopiske myndigheder for sin forbindelse til Oromo Liberation Front og var forsvundet 6 måneder forud for klagerens udrejse. Klageren har forklaret, at hun blev opsøgt af myndighederne og udsat for grove fysiske overgreb og blev tilbageholdt i 3 måneder, idet myndighederne ville have oplysninger om klagerens ægtefælles opholdssted. Efter klagerens løsladelse blev hun på ny opsøgt og udsat for overgreb og trusler, hvorefter hun med hjælp fra sin onkel flygtede. Klageren har også på nævnsmødet gentaget denne forklaring. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte klagerens forklaring herom, hvorefter hun frygter, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien vil blive fængslet og udsat for vold på grund af hendes ægtefælles tilknytning til Oromo Liberation Front og fordi myndighederne beskylder hende for at hjælpe Oromo Liberation Front. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det af de seneste foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”Country of Origin Information, Ethiopia, Opposition groups – recent developments” fra marts 2020 fremgår blandt andet, at Prime Minister Abiy Ahmed indledte et reformprogram som har medført en udvidelse af mulighederne for politiske oppositionsgrupper, heriblandt OLF. Gruppen blev således også fjernet fra landets terrorliste. Der er også den 7. august 2018 indgået en våbenhvile mellem den etiopiske regering og lederne af OLF. Imidlertid fremgår af samme rapport side 13 blandt andet: ”The initial widening of the political space has later been followed by actions with the opposite effect: As an example of the change, it was mentioned by OLF officers interviewed by UK Home Office that even though OLF had been able to open approximately 40 offices 30 of these offices have since then been shut down.” Endvidere fremgår: “There have been claims by several sources in 2019 and 2020 about violence by the authorities against OLF supporters. These claims include that: The police have fired gunshots and tear gas on Oromo protesters in Addis Ababa on October 20, 2019. That civilians who participated in anti-Abiy protests have been killed (some by the security forces, some by other civilians) also in October 2019. That OLF supporters have been subjected to mass arrests in West Guji and Wallaga zones. That the Oromia Liyu Police have beaten up OLF supporters and attacked party guests in Buruya and then detained them at the Burayu Stadium in January 2020” På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at det ikke kan afvises, at klageren fortsat vil være i myndighedernes søgelys som følge af hendes ægtefælles forhold, og at klageren derfor ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [en nærmere angiven dato i foråret] 2020, således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Etio/2020/3/MALC
