afgfh20213

Nævnet stadfæstede i januar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Afghanistan. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni-muslim af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har senest opholdt sig i Peshawar, Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af nogle personer, som ansøgerens far har en konflikt med. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at ansøgerens familie rejste til Pakistan i 2017, da ansøgerens far, som arbejdede i militæret, havde en konflikt med nogle privatpersoner og med myndighederne. Ansøgerens familie fik nogle trusler over telefonen, og kort før de rejste til Pakistan, kom en gruppe personer og bankede på porten til ansøgerens families bopæl og råbte, at de skulle komme ud. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin familie. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at hendes familie [primo] 2018, da de fandt ud af, at ansøgeren ikke kunne få visum til Danmark, udtrykte et ønske om, at ansøgeren skulle skilles fra sin ægtefælle. Ansøgerens familie slog hende og sagde, at hun skulle giftes med sin fætter i stedet. Ansøgerens familie truede med at slå ansøgeren ihjel, hvis hun ikke blev skilt, og hvis hun fortalte sin ægtefælle om familiens trusler. En dag i 2019 fik ansøgeren et ultimatum af sin far, som lød på at lade sig skille inden en uge eller acceptere døden. Herefter flygtede ansøgeren en nat fra familiens bopæl med hjælp fra sin mor. Ansøgeren medbragte penge og smykker, som hun brugte til at betale menneskesmuglere for at få hende til Danmark. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun har modtaget dødstrusler i forbindelse med sit arbejde i sundhedsvæsenet. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at hendes arbejde består i at vaccinere folk, hvilket mange personer i Afghanistan er imod. Ansøgeren modtog trusler om, at hun ville blive slået ihjel, såfremt hun ikke stoppede med at vaccinere folk. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ad farens konflikter. Ansøgeren har for nævnet forklaret, at hun ikke kender til farens konflikter, og at hun ikke selv er blevet truet eller opsøgt. Til samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2020 har hun forklaret, at hun blev truet telefonisk to til tre gange, og at familiens bopæl blev opsøgt at 10 til 15 personer. Ad ansøgerens arbejde. Ansøgeren har for nævnet forklaret, at hun modtog telefoniske trusler fra privatpersoner, der truede med at udsætte hende for vold, hvis hun ikke ophørte med sit arbejde. Hun har forklaret, at hun ikke oplyste dette til sine kollegaer, og at hun ikke har hørt fra kollegaerne, at de er blevet truet, men at hun antager det, idet flere holdt op. Hun har under den afrundende samtale [ultimo] 2019 forklaret, at afdelingen fik en generel skriftlig trussel om, at de ikke skulle foretage det arbejde, de foretog i afdelingen. Hun har ikke under denne samtale oplyst om konkrete trusler mod sig selv. Ad familien. Ansøgeren har forklaret, at familien flyttede til Pakistan kort efter hendes bryllup i 2017. Hun har [primo] 2018 indgivet en visumansøgning, hvor hun dels har angivet selv at have adresse i Kabul, ligesom hun har angivet alle sine søskendes opholdssted, undtagen en, som Afghanistan. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2020 er hun blevet foreholdt print fra sin fars, to brødres og ægtefælles Facebookprofiler. Den ene bror angiver at bo i Kabul, den anden at arbejde i Kabul. Det fremgår, at faren og de to brødre er venner med ansøgerens ægtefælle. Ansøgeren har forklaret, at hun ved den seneste trussel fik "et par dage" til at bestemme sig, mens hun for nævnet har forklaret, at det var fire dage. Nævnet tillægger det endvidere en vis vægt, at ansøgeren ikke ved indrejsen søgte asyl, men først [ultimo] 2019, hvor hun blev anholdt i anden forbindelse. På baggrund af ansøgerens divergenser, og da hun har forklaret afglidende på nævnets spørgsmål, tilsidesætter nævnet ansøgerens forklaring. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Afghanistan vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i en individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2021/3/EDO