Nævnet stadfæstede i marts 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Udlændingestyrelsen meddelte [sommeren] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelo-vens § 7, stk. 2. Det fremgår af den oprindelige sag, at klageren havde en konflikt med en komman-dant, Abdel, og at klageren af kommandanten var blevet tvunget til at gå i pigetøj og danse ved fester i de tre til fire uger, hvor klageren arbejdede for kommandanten. Herudover var klageren blevet spærret inde i et rum. Det lykkedes klageren at flygte fra kommandantens hjem til sin bopæl, hvor klagerens mor oplyste ham, at kommandanten som et led i konflikten havde slået klagerens far ihjel to uger tidligere. Familien udrejste herefter, men klageren blev adskilt fra sin mor og sine søskende i Tyrkiet. Udlændingestyrelsen inddrog på den baggrund klagerens opholdstilladelse [sommeren] 2019, idet klageren havde opnået opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, idet klageren havde forklaret usandt om sine familieforhold og sit asylmotiv. Klageren har erkendt, at han oprindeligt til Udlændingestyrelsen har afgivet urigtige oplysninger om sine familieforhold, men han har fastholdt sit asylmotiv. Klageren har således fastholdt, at han af en kommandant blev tvunget til at være dansedreng, og at kommandanten som et led i konflikten slog klagerens far ihjel. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Flygtningenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at en central del af ansøgerens asylmotiv er konflikten med kommandanten og kommandantens drab på klagerens far i 2015. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagerens far ikke blev slået ihjel af kommandanten i 2015, som oplyst af klageren. Flygtningenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at det fremgår af farens Facebook-profil, der blev oprettet i [foråret] 2013, at faren fortsat er i live og i øvrigt ven med klageren, klagerens bror og diverse familiemedlemmer i Afghanistan på Facebook. Billederne og indholdet på farens Facebook-profil understøtter i øvrigt ikke oplysninger om, at han skulle være lam, arbejdsløs og komme fra Kunduz. Klagerens forklaring om, at han ikke kendte til sin fars Facebook-profil ved indrejsen og den divergerende forklaring om, at det enten er farens ven eller klagerens farbror, der benytter farens Facebook-profil tilsidesættes som utroværdig. Der er herved lagt vægt på, at klagerens forklaring ikke understøttes af indholdet på hverken hans egen eller farens Facebook-profil og af, at han tillige har forklaret usandt om sine familieforhold, herunder om, hvorvidt han har familie i Afghanistan. Dertil kommer, at klageren under inddragelsessagen over for Udlændingestyrelsen har forklaret divergerende og udbyggende om, hvordan hans far blev slået ihjel og om opsøgningen og vold mod farens ven i Afghanistan. Klagerens forklaring om, at han løj om disse ting til Udlændingestyrelsen, fordi han var blevet rådet hertil, og at han først efter at have fået opholdstilladelse fik en værge, som sagde til ham, at han skulle fortælle sandheden, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren også efter han fik sin værge fortsatte med at tale usandt og på, at det er Flygtningenævnets vurdering, at myndighederne har løftet bevisbyrden for, at han fortsat taler usandt om drabet på sin far og om konflikten med kommandanten. Flygtningenævnet bemærker hertil, at klageren under nævnsmødet svarede upræcist og afglidende på spørgsmål vedrørende sin konflikt, familieforhold og facebookprofilerne. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig, og opholdstilladelsen skal som udgangspunkt inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2. Ved vurderingen af, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for ham bemærkes indledningsvist, at det følger af Flygtningenævnets praksis, at der ved opnåelse af en opholdstilladelse ved svig er udvist en sådan egen skyld, at hensynet til klageren selv, herunder om inddragelsen må antages at virke særligt belastende, ikke kan tillægges samme vægt, som i andre sager, hvor der overvejes inddragelse af andre grunde end svig. Klageren er ugift og har ingen børn. Han har haft opholdstilladelse i Danmark siden [sommeren] 2016. Han har afsluttet 10. klasse og taler flydende dansk også under nævnsmødet. Ansøgeren bor sammen med sin kæreste og har danske venner og er tæt knyttet til sin tidligere værge og dennes familie. Flygtningenævnet finder efter en konkret proportionalitetsafvejning af den udviste svig i forhold til de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for ham. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2020/11/gdan
