Nævnet stadfæstede i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Syrien. Indrejst i henholdsvis 2015 og 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske arabere og sunnimuslimer af trosretning. Den mandlige ansøger er født i [landsby A], Quneitra, Syrien og flyttede som [fire- til syvårig] til Damaskus, Syrien, hvor han, med undtagelse af kortere ophold i Kuwait, boede frem til sin udrejse af Syrien. Den kvindelige ansøger er født og opvokset i [by A] Syrien, og flyttede som [16-18’årig] til Damaskus, Syrien. I 2011 flyttede hun som følge af konflikten tilbage til [by A], og boede der frem til sin udrejse. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de frygter at få problemer med de syriske myndigheder som følge af, at deres sønner, [A] og [B], har været fængslet i syv måneder af de syriske myndigheder. De frygter ligeledes de syriske myndigheder som følge af deres sønners unddragelse fra militærtjeneste. Den mandlige ansøger har videre som asylmotiv henvist til, at han ikke kan få den korrekte og dækkende behandling for sine helbredsmæssige problemer i Syrien. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes bror har oplyst, at politiet opsøgte ham omkring [vinteren 2020/2021] og spurgte efter den kvindelige ansøger og hendes sønner, ligesom hun under mødet i Flygtningenævnet har oplyst, at hun efter sønnerne [A]s og [B]s løsladelser en til to gange blev opsøgt af de syriske myndigheder. Den mandlige ansøger har til støtte for sit selvstændige asylmotiv oplyst, at han [har fysiske problemer] idet han fik en blodprop i hjernen for [nogle] år siden, som han modtager medicin for. Han har endvidere oplyst, at han har hjerteproblemer, men at han ikke har fået stillet en diagnose for hjerteproblemerne. Han modtager [medicin for sine helbredsproblemer]. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge den mandlige ansøgers forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger herved blandt andet til grund, at den mandlige ansøger ikke konkret har oplevet konflikter som følge af sønnerne [A]s og [B]s fængslinger og alle fire sønners unddragelse af militærtjeneste. Flygtningenævnet kan ikke lægge den kvindelige ansøgers forklaring til grund. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at hun har oplevet konflikter som følge af sønnerne [A]s og [B]s fængslinger og alle fire sønners unddragelse af militærtjeneste, herunder at hun er blevet opsøgt af de syriske myndigheder, og at hendes bror også er blevet opsøgt af de syriske myndigheder, og at de skulle have spurgt efter hende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den kvindelige ansøger har svaret undvigende på spørgsmålene og forklaret divergerende om, hvorvidt hun var hjemme eller ej, da sønnerne [A] og [B] blev anholdt, og om, hvorvidt hun stadig boede i Syrien, da de blev løsladt, ligesom hun har forklaret udbyggende om, at hun blev opsøgt af de syriske myndigheder på bopælen, og at hun også blev stoppet ved en kontrolpost og udsat for mindre overgreb. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgerne konkret har haft konflikter eller er blevet opsøgt af de syriske myndigheder som følge af sønnernes forhold. Flygtningenævnet bemærker for så vidt angår sønnerne [A]s og [B]s anholdelser og tilbageholdelser, at disse ifølge sønnerne er afsluttede forhold. Efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger er der ikke risiko for, at familiemedlemmer til mænd, der er udeblevet fra militærtjeneste eller deserteret, vil være i risiko for asylbegrundende overgreb, med mindre der er tale om profilerede personer. Der er ikke grundlag for at antage, at ansøgernes sønner er særligt profilerede. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i Damaskus ikke kan føre til, at ansøgerne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet bemærker, at Amnesty Internationals rapport ”You’re going to your death” af 7. september 2021 ikke kan føre til en anden vurdering, idet den i alt væsentligt bekræfter de oplysninger, der fremgår af de øvrige baggrundsoplysninger om Syrien – herunder oplysningerne om de syriske myndigheders alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne. Flygtningenævnet finder således, at hverken denne rapport eller de øvrige nyere baggrundsoplysninger giver anledning til en anden vurdering. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse af 14. september 2021 i sag 71321/17 ”M.D. and Others v. Russia” kan heller ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er grundlag for at antage, at der med dommen er taget stilling til, at enhver tvangsmæssig udsendelse til alle dele af Syrien vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, men at der er foretaget en vurdering af de konkrete forhold, herunder at ansøgerne var mænd i den militærpligtige alder med den deraf følgende risiko for indkaldelse til militærtjeneste, som de havde modsat sig. Flygtningenævnet finder, at baggrundsoplysningerne om Syrien og den nævnte dom medfører, at der fortsat skal udvises forsigtighed ved bedømmelsen i asylsager vedrørende Syrien, og at en eventuel rimelig tvivl skal komme asylansøgerne til gode. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering imidlertid ikke, at dette kan føre til en anden vurdering af ansøgernes asylmotiver i denne sag. Flygtningenævnet tiltræder endelig Udlændingestyrelsens afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om ansøgernes socioøkonomiske forhold, herunder den mandlige ansøgers helbredsmæssige forhold. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Løbenummer: Syri/2021/242
