Nævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 1986.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i med-før af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlæn-dingelovens § 31. Klageren er etnisk araber fra Beirut, Libanon. Klageren har oplyst, at han er kri-sten. Klageren har været aktivt medlem af Palestine Liberation Organization (PLO) under den li-banesiske borgerkrig. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han og hans familie ved en tilba-gevenden til Libanon vil blive slået ihjel af shiitiske militser, herunder Hizbollah, ekstremister og Amal-militsen. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han har været medlem af PLO og deltaget i kamphandlinger for PLO under den libanesiske borgerkrig. Klageren har endvidere oplyst, at han for omkring et år siden talte med sin søster i Libanon, og at hun advarede ham mod at vende tilba-ge, fordi der er ekstremister, der råber efter klagerens søster på gaden. Endvidere har klageren op-lyst, at hans bror for halvandet år siden fortalte til ham, at klagerens brors telefon bliver aflyttet af Hizbollah og Amal militsen, og at både Hizbollah og Amal militsen ønsker, at klagerens bror skal tilsluttede sig dem, samt at klagerens bror skal hjælpe dem, idet de ønsker at gøre klageren fortræd. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af PLO eller blive tvunget til at deltage i kamphandlinger for dem, fordi han flygtede ud af Libanon under borgerkrigen. Klageren har til støtte herfor oplyst, at dette er sket for hans venner, som blev tvunget ud i fronten. Klageren har videre oplyst, at han tilsluttede sig PLO, da han var ni år gammel, og han var aktivt medlem, frem til han var omkring 13 år gammel. Klageren tilsluttede sig herefter det libanesiske civilfor-svar, hvor han arbejdede med nødhjælpsarbejde i omkring to og et halvt år. Klageren tilsluttede sig herefter PLO igen, hvor han var aktivt medlem i omkring fire-fem år, og han fik i 1985 rang af løjtnant. Klageren og hans familie begyndte efterfølgende at modtage trusler fra Amal-militsen. I 1986 blev klageren tilbageholdt af Amal-militsen i tre måneder. Klageren blev under tilbagehol-delsen udsat for grove fysiske overgreb. Under tilbageholdelsen bestak klageren en general fra Amal-militsen, og generalen hjalp klageren med at flygte og udrejse fra lufthavnen i Beirut til Østberlin. Klageren rejste herefter med tog fra Østberlin til Danmark. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive forfulgt, og at han formoder, at han vil blive skudt, såfremt han vender tilbage til Libanon, fordi han er kristen. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han gik til kristne gudstjenester sammen med sin mor, da de boede i Libanon. Klagerens bror har for omkring to år siden, efter det sidste møde i Flygtningenævnet, telefonisk oplyst, at Amal milit-sen og Hizbollah har spurgt efter klageren, og at de henviste til ham som kristen og sagde, at de vil udsætte ham for voldelige handlinger, hvis han vender tilbage. Klageren har videre oplyst, at han betragter sig selvom som kristen i Danmark, og at han har gået meget i kirke i Danmark. Derud-over beder klageren til Gud og læser biblen. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenæv-net på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWAs mandatområde, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende om-råder, der har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt om-rådet, er udelukket fra beskyttelse efter flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet finder på den baggrund og efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at klageren er omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt. og dermed som udgangspunkt udelukket fra at opnå beskyttelse efter konventionen. Herved er henset til det fremlagte familiere-gistreringskort, hvor det fremgår, at klageren er registreret, og henset til klagerens oplysninger om, at han har gået på en skole, der var drevet af UNRWA. Det oplyste om klagerens helbredsforhold kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke er omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt., hvilket betyder, at klageren ikke er berettiget til kon-ventionsstatus i Danmark. Flygtningenævnet har i den forbindelse vurderet, at klageren ikke vil befinde sig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand ved en tilbagevenden til Libanon, og at det ikke vil være umuligt for UNRWA at sikre klageren levevilkår, som er i overensstemmelse med den opgave, som UNRWA er ansvarlig for. Flygtningenævnet vurderer, at klagerens konflikter må anses som afsluttet, fordi de ligger langt tilbage i tid. Flygtningenævnet henviser til den begrundel-se, der er anført i Flygtningenævnets afgørelse af 7. september 2017. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren i samtalen med Udlændingestyrelsen den 4. februar 2020 har henvist til sit oprindelige asylmotiv. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at klageren for om-kring et år siden er advaret af sin søster, og for omkring halvandet år siden er advaret af sin bror mod at vende tilbage til Libanon, og at Hizbollah og Amal militsen ville gøre ham ondt. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at klagerens fætter fra Norge angiveligt ved hans seneste rejse til Libanon blev stoppet i lufthavnen i Libanon og spurgt, om han var klageren. Flygtninge-nævnet vurderer, at klagerens konflikter må anses som afsluttet, fordi de ligger langt tilbage i tid. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon kan være svære, såvel sikkerhedsmæssigt, som socioøkonomisk, men at dette ikke kan begrunde en anden vurdering. Uanset, at det fremstår vanskeligt at arrangere en udrejse til Libanon fremgår det af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens landerapport marts 2020, Re-admission of Palestinian Refugees from Lebanon, blandt andet, at et europæisk land er lykkedes med at returnere 18 afviste asylansøgere til Libanon, og at disse alle var frivillige tilbagevenden. Endvidere fremgår: ”in cases of voluntary return of PRLs (Palestinian Refugees from Lebanon) in which no foreign authorities were involved in the process of return, the MFA (Ministry of Foreign Affairs and Emigrants) would approve the returns to Lebanon.” Flygtningenævnet har i den for-bindelse lagt vægt på, at klageren havde et rejsedokument for palæstinensere ved indrejsen. På ovennævnte baggrund tiltræder Flygtningenævnet, at klageren er omfattet af flygtningekonventio-nens artikel 1 D, 1. pkt., men at han ikke er omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt., idet han ikke er afskåret fra at vende tilbage til Libanon, hvor han har adgang til UNWRAs beskyttelse og bistand. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. stat/2021/17/aca
